Fast stilling til lærer med kreative kompetencer på Kristrup skole
Lærer med kreative kompetencer søges snarest muligt eller senest 1. december 2025.
Kristrup Skole søger en fagligt dygtig og dedikeret lærer med kreative kompetencer til en fast stilling.
I indeværende skoleår indeholder skemaet engelsk, musik, kristendom og eventuelt andre fag på vores mellemtrin. I dette skoleår bliver du en del af teamet på 6.årgang.
Om Kristrup skole
Vi er en folkeskole med elever fra 0.- 6. klasse, og vi har ca. 600 elever og 80 personaler. Vi har 3-5 spor på hver årgang samt en specialklasserække, hvor vores elevgruppe hovedsageligt består af elever med specifikke vanskeligheder. Vi har en SFO med ca.330 børn og en juniorklub med ca. 100 børn.
Kristrup Skole er en skole i udvikling. Vi har et dygtigt og ambitiøst personale, som er særligt optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever, og skolens mellemform Flexen er med til at understøtte dette.
Din profil
- Du er uddannet lærer
- Du har interesse indenfor de praktisk/musiske fag
- Du er dygtig til at tilpasse undervisningen til elever med forskellige behov
- Du er en samarbejdende og engageret kollega, der bidrager til vores fælles udvikling
- Du har fokus på elevernes trivsel og læring
Vi forventer, at du
- er en tydelig voksen i klasserummet, og din undervisning er struktureret, varieret og differentieret
- er inkluderende i din undervisning
- kan se dig selv indgå i hele skoleforløbet fra 1.-6. årgang, fordi du brænder for at give alle elever en god start på et langt skoleliv
- bidrager til et godt samarbejde i teamet og det gode arbejdsmiljø
Vores mål er at lave en skole, der er tilpasset elevernes behov. Vi bruger bl.a. co-teaching som et redskab til at inkludere alle bedst muligt.
Skolen er i gang med at etablere et Makerspace, som et tiltag for at stimulere elevernes motivation og nysgerrighed for læring i praksis med fokus på designprocesser og innovation.
Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangsteammøder hver uge. Vi har en engageret forældregruppe og skolebestyrelse.
Vi har gode forberedelsesfaciliteter. Hver årgang har eget forberedelsesrum. Vi har forholdsvist nyrenoverede faglokaler og legeområder. Vi har en kolonihave med udekøkken og bålplads i gåafstand til skolen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Torsdag er fast mødedag til kl. 17.00.
Mulighed for fleksible forberedelsestider.
Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen kontakt skoleleder Nicolaj Boie på telefon 20 27 83 64.
Vi opfordrer interesserede ansøgere til at komme til åbent hus mandag den 29. september kl.16-17, hvor vi viser vores skole frem og svarer på spørgsmål.
Læs om os på Kristrup Skoles hjemmeside eller følg os på Facebook.
Søg stillingen via linket 'Søg stillingen' med vedhæftede uddannelsesbeviser.
Ansøgningsfrist
17. oktober 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 43.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kristrup Skole, Skolegade, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7814b20c-30e0-4897-a6b9-e3e60922c67c