Kramperne tog over da Kristrup led et nederlag: “Naturligvis skuffende når vi taber”

Profilbillede
dato

Kristrup Boldklubs U17-drenge fik torsdag besøg af FC Aarhus Syd på Kristrup Stadion. Desværre var hjemmebanefordelen ikke nok i dagens opgør, der sluttede 0-2 til FC Aarhus Syd.

Træner Jakob Pilgaard havde følgende at sige til kampen i kølvandet på torsdagens pointtab til FC Aarhus Syd.

“Naturligvis skuffende når vi taber, især fordi det for anden gang i træk er en kamp vi godt kunne have fået point i med lidt mere tur i den. Vi starter egentligt dårligt, men bliver bedre og bedre som første halvleg skrider frem. Starter anden halvleg stærkt, men udnytter ikke de gode perioder til at få scoret, og så overtager gæsterne lidt kampen, får scoret og afgører kampen.”

Hvad skal I forbedre i jeres spil til næste gang?

“Vi skal blive bedre til at spille vores chancer større, og blive bedre til at holde fat i bolden i længere perioder.” fortæller træner, Pilgaard, til VORES Randers

Nederlag til trods var der ifølge Jakob noget positivt at tage med fra dagens kamp.

“Magnus Jensen spiller uvant plads i forsvaret og gjorde det outstanding, ligesom William Sveigaard var stærk på midtbanen. Derudover havde vi to debutanter, i form af Lukas Raadik samt Malthe Jellesen, begge u/16 spillere, der begge gjorde en meget flot indsats.”

Udtalt af indtil flere Kristrup-spillere i anden halvleg: “Jeg har krampe.”

På søndag den 27. august skal Kristrup Boldklub møde FC Skanderborg. Kampen fløjtes i gang klokken 12:00 på Normal Arena, 11-mands (kunst).

Kampens resultat: 0-2 til FC Aarhus Syd
Række: U17 Drenge Liga 2

Mål
61'0-1Bertram Overgaard
69'0-2Frederik Skovhus Dall

Kilde: Træner Jakob Pilgaard, Kristrup B - U17 Drenge Liga 2

Seneste på facebook