Koordinerende og serviceorienteret rolle som servicekoordinator på Tradium Erhvervsskole i Randers

dato

Tradium Erhvervsskole og -gymnasier søger en serviceorienteret og samarbejdsstærk servicekoordinator med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er placeret på Campus Midt, Vester Allé 26, 8900 Randers C.


Om jobbet
Du indgår i pedelgruppen på Campus Midt, der består af 4 pedeller. Din hovedopgave er at koordinere den daglige drift på Campus Midt – og selv tage aktiv del i opgaveløsningen. Ved afløsning og større projekter kan der forekomme opgaver på Campus Nord. Du refererer til Tradiums IT- og teknisk servicechef.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Koordinere og følge op på interne og eksterne opgaver
  • Indhente tilbud på mindre reparationsarbejder og føre tilsyn med eksterne håndværkere
  • Medvirke til reparations- og vedligeholdelsesopgaver på bygninger og tekniske installationer
  • Samarbejde med bygningskonstruktører og sikre smidig overgang fra projekt til drift
  • Betjene og optimere energi- og luftstyring/CTS
  • Service og support til pædagogiske og administrative medarbejdere
  • Daglig kontakt med rengøringslederen fra vores eksterne rengøringsfirma
  • Klargøre lokaler til arrangementer m.m.
  • Vedligeholde udearealer
Du vil som servicekoordinator indgå i en vagtplan, som følger skolens faste rutiner - herunder åbne og lukke skolens afdelinger, tilkaldevagt, ligesom der kan forekomme arbejde uden for skolens normale arbejdstid. Det betyder, at vi prioriterer, at du har bopæl i en afstand med max. 30 minutters transport.


Din profil

  • Håndværksmæssig baggrund – fx ejendomsservicetekniker eller anden relevant erhvervsuddannelse – og gerne brancheerfaring
  • Kendskab til tekniske installationer (ventilation, CTS, brandudstyr m.v.)
  • Erfaring fra en koordinerende rolle, hvor du både går forrest og deltager i driften, er en fordel
  • Erfaring med Dalux eller lignende FM-system er en fordel
  • Du er: serviceorienteret, fleksibel, kvalitetsbevidst, struktureret, samarbejdsorienteret og kommunikerer med godt humør
  • Kørekort er et krav

Vi tilbyder dig

  • Et godt arbejdsmiljø, hjælpsomme kolleger og en alsidig, selvstændig fuldtidsstilling med bred kontakt til både medarbejdere og elever
  • Et team på 9 pedeller fordelt på 3 geografiske lokationer som har hver sin servicekoordinator
  • Tæt samarbejde med bygningsservice, IT-service, arbejdsmiljøorganisationen, indkøb og kantiner
  • Primært arbejdssted: Vester Allé 26, 8900 Randers C
  • Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Mads H. Bødker, IT- og teknisk servicechef på tlf. 21 70 30 01.

Hvis stillingen har fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning og CV vedlagt eventuelle bilag via ansøgningslinket senest den 16. november 2025. Der planlægges samtaler den 20/21. november og igen den 28. november 2028 for udvalgte fra første runde.

Alle kvalificerede opfordres til at søge uanset personlig baggrund. Straffeattest og børneattest skal fremvises ved ansættelse.


Om Tradium
Tradium Erhvervsskole og -gymnasier, Randers, er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, der udbyder en bred vifte af ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: HHX, HTX, EUX, EUD, AMU samt uddannelsen til statsautoriseret fodterapeut og meget mere. Her arbejder ca. 410 engagerede medarbejdere, og hvert år underviser vi omkring 2.700 elever, fordelt på tre campusser i Randers og på Djursland. Vi er en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og brænder for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling. Som UNESCO Verdensmålsskole har vi et internationalt udsyn. Samtidig har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet og arbejder målrettet på at give vores elever og kursister de bedste forudsætninger for en god fremtid. Vi er også en arbejdsplads med plads til forskellighed, hvor du får mulighed for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Læs mere om os på tradium.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle , 8900 Randers

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d40eed60-cc3d-4359-b9a7-6e91db9b990d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet