Kontrol i Randers afslører ulovligt ophold

dato

Mandag gennemførte betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion en kontrol ved flere adresser i Aarhus og Randers med det formål at tjekke kvindernes opholds- og arbejdstilladelser. De fleste steder fandt betjentene intet at bemærke, men en adresse i Randers C skilte sig ud.

Her traf betjentene en 46-årig kvinde fra Thailand, som ikke kunne fremvise de fornødne tilladelser. Kvinden blev derfor sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold og bliver nu tilbageholdt.

Udlændingestyrelsen vurderer i øjeblikket, om kvinden skal udvises af landet, mens Center mod Menneskehandel skal vurdere, om kvinden kan være udsat for menneskehandel.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook