Kontorforsyninger: hvor god service og glade kunder er en hjertesag

Foto: Bo Kvist // RedOffice ABSJ Kontor A/S.
Profilbillede
dato

RedOffice ABSJ Kontor A/S har to virksomheder – denne i Randers og en lignende i Silkeborg. Indehaveren af begge virksomheder hedder Bo Kvist, og er oprindeligt fra Silkeborg. Han har været i branchen siden 1989 og købte virksomheden i Silkeborg i 2004. Sidenhen er virksomheden i Randers kommet til, som Bo købte og overtog i 2018.


RedOffice ABSJ Kontor er specialister i kontorforsyninger og servicerer kunder i hele landet indenfor kontorartikler, catering, aftørring/rengøring, emballage, møbler samt kopi og print.

RedOffice startede med 45 aktionærer og har i dag kun tre, hvor RedOffice ABSJ Kontor hører under. De andre to hedder Konpap og Scan Office, men de tre aktionærer driver deres virksomheder på vidt forskellige måder. 

”Mange kunder kan ikke se forskel på de tre aktionærer hos RedOffice, men vi er benhårde konkurrenter med forskellige visioner,” siger Bo med et smil på læben. 

Det, som adskiller RedOffice ABSJ Kontor fra de andre, er ifølge Bo klart: ”Vi har altid fair priser, vi er troværdige og giver høj service. Det er det, vi er kendt for, og det er det, vi brander os på.”

Bo sørger for, at de i virksomheden har et stort kendskab til produkterne, de sælger, så de bedst muligt kan rådgive deres kunder og give den bedst mulige service. ”Vores vision er at blive den bedste samarbejdspartner, som man kan vælge indenfor vores branche,” tilføjer Bo.  

Det er vigtigt for Bo, at RedOffice ABSJ Kontor skiller sig ud på den gode måde. De skal sikre sig, at kunderne får en god oplevelse hos dem og får indtrykket af, at personalet ved, hvad de taler om og har med at gøre. “Vi er vedholdende og originale. Det, som vi lover, det holder vi. Det er vigtigt for os at være dygtige og troværdige” siger Bo.

Bo gør meget ud af, at de ansatte i virksomheden skal have det godt og at der er et godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne. Det er vigtigt for ham, at de ansatte har en tryg arbejdsplads og kan lide at være der: ”Vi er der for hinanden og holder sammen som en familie og vi hjælper hinanden i alle slags situationer”.

Der bliver sat et stort fokus på hele tiden at forbedre sig og følge med udviklingen. Uanset, hvor længe man har arbejdet i faget, mener Bo, at man altid lære mere og udvide sine kompetencer. Derfor deltager han og de ansatte også i forskellige kurser og uddannelser fra deres leverandører, så de kontinuerligt kan forbedre sig. ”Der brænder en ild i alle medarbejderne og de er villige til at forbedre sig og tage imod alle slags udfordringer og forandringer,” fortæller Bo.

Ny websatsning til efteråret

Og det med at udvikle sig og følge med skal ske på flere fronter - planen er, at der skal lanceres en webshop til efteråret. Det er med henblik på at tilgodese alle slags kunder og hver deres måde at handle på. For Bo er det vigtigt, at de både kan servicere de kunder, der gerne vil have et katalog; de, der vil ringe ind for at bestille og dem, som synes, det er fedest at shoppe på nettet. ”Jeg elsker at være i en lille virksomhed, hvor man kan se, at der sker forandringer og hvor man har mulighed for at lave forandringer” siger Bo, som fortæller, at han og de ansatte ser meget frem til, at webshoppen kommer op at køre. 

For Bo er det vigtigt, at kunden er i centrum hos RedOffice ABSJ Kontor og at de altid kan levere et højt niveau og give en god kundeoplevelse. ”Vi går aldrig ud og tager nye kunder ind, hvis ikke vi kan levere standarden af vores service. For os er kunderne ikke bare et nummer i rækken. De skal modtages godt og have en god oplevelse og vi taber dem ikke, fordi vi har for travlt” siger Bo og tilføjer ”Vi har to slogans – det første er, at vi holder mindst, hvad vi lover. Det andet er, at når man handler med os, så er man sikker på en god service. Og det efterlever vi”.

Bo har selv sin daglige gang i butikken i Silkeborg og har derfor ansat en leder i Randers, som tager sig af alt det praktiske, når han ikke er der. 

Butikken i Randers skiller sig ud i det, at den er en selvbetjeningsbutik og personalet oplever, at størstedelen af kunderne selv kommer og henter deres varer - til forskel fra butikken i Silkeborg, hvor de har flere leveringsopgaver.  

Stor fokus på kundetilfredshed 

Siden overtagelsen af butikken i 2018 har det været et mål for Bo at skabe en god kundeoplevelse. Han har fået flyttet om i butikken, så personalet har deres plads nær indgangen og kan møde kunderne med en hilsen og et tilbud om hjælp og vejledning, så snart de kommer ind. ”Der er sket en stor udvikling siden, jeg overtog virksomheden. Det vigtigt for mig, at kunden oplever, at vi er nærværende og de skal mødes med et smil og en hilsen, så snart de træder ind i butikken” fortæller Bo. 

Det var en udfordring i begyndelsen, da han overtog butikken. Han hørte også ude i bybilledet, at butikken havde et dårligt ry – derfor var det også ekstra vigtigt og med et stort fokus, at der skulle ske en ændring, så kunderne i Randers kunne opleve samme gode service og tilfredshed som i Silkeborg.

”Vi har sidenhen lavet nogle kundetilfredshedsundersøgelser, som har vist, at 95% af vore kunder er ovenud tilfredse og 84% af dem er ambassadører og vil anbefale os til andre. Det er jo fantastiske tal og det er vi enormt glade for” fortæller Bo. 

Lokalsamfundet i Randers har en stor betydning for virksomheden, og der støttes gerne med lokale sponsorater, hvor det giver mening. Det er vigtigt for Bo at give noget tilbage til lokalsamfundet og have nogle gode samarbejdspartnere i området. 

Han vil gerne have, at byerne, de er i, kommer på landkortet med positive tanker derom. Randers har haft en træls periode med dårlig omtale og diverse jokes, hvilket også gør det endnu vigtigere for ham, at virksomheden brander sig på service, gode oplevelser og tilfredse kunder, så det er dét, folk tænker på, når de tænker på RedOffice ABSJ Kontor i Randers. 

Vil du vide mere om RedOffice ABSJ? Så læs videre på hjemmesiden her

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Bo Kvist // RedOffice ABSJ Kontor A/S

Seneste på facebook