Kommunikationsmedarbejder til nyoprettet stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Randers kommune er i rivende udvikling. Store anlægsprojekter, byudvikling, en ny bro og indsatser for bæredygtighed og klimaudfordringer ligger forude. Det skal både være nærværende og give mening for vores borgere. Derfor søger vi en alsidig kommunikationsmedarbejder, der især får til opgave at formidle i byrum, på video, i tekst og gennem aktiviteter både IRL og på sociale medier.

Er det lige dig at arbejde i Kommunikationsafdelingen i en af landets største kommuner, så læs videre.

Vores ny kollega vil indgå i Kommunikationsafdelingen i Randers Kommune og i vores samlede opgaveløsning. Du får særligt til opgave at bruge din faglighed til at hjælpe kommunen med at formidle alle de fysiske ændringer, der sker – store som små, ligesom du også skal formidle indsatser for bæredygtighed og klima

Der er tale om en nyoprettet stilling med reference til kommunikationschefen. I afdelingen bliver du en del af en centralt placeret stab, der understøtter hele Randers Kommune – lige fra general markedsføring af vores skønne kommune til formidling af politiske beslutninger eller hverdagslivet på Omsorgs-, skole-, dagtilbuds-, kultur-fritids-, sundheds- og social- og arbejdsmarkedsområdet.
Opgaverne er mangeartede og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i både Kommunikationsafdelingen og i organisationen. Her er rige muligheder for at udvikle sig fagligt og samtidig have det sjovt.
Vi har organiseret os sådan, at vi hver især er særligt dygtige på nogle af de mange kommunikationsfagligheder – det kan være video, SoMe, markedsføring, byrumskommunikation eller rådgivning, og samtidig er vi hver især kontaktpersoner for enkelte forvaltninger.

En stor del af hverdagen bliver for dig med fokus på at bruge dine formidlingsevner til at løfte vores løbende kommunikation om forandringer i det fysiske rum – uanset om det er i vores nordligste landsby eller i storbyen Randers. Ingen projekter er så små, at du ikke gider, og ingen er så store, at du taber overblikket.
Randers kommune er i rivende udvikling. Store projekter som en Klimabro og formidlingen af Flodbyen Randers er på listen over opgaver, fjernvarme er på vej mange steder – og her skal du formidle i tæt samarbejde med eksterne parter.
Det vigtigste er, at borgerne kan følge med, bliver inddraget og kan og se/forstå, hvad der sker, både når de kører forbi et anlægsprojekt, orienterer sig på forskellige platforme eller er inviteret til en event.

Vi forventer, at du:

  • har en kommunikationsfaglig baggrund der matcher.
  • kan lave den hurtige video og det gode SoMe-opslag.
  • er en haj til at kommunikere i byrummet. Du kan se skiltet ved et vejarbejde eller et infrastrukturprojekt for dig. Og du får det til at blive til virkelighed – fra ide til skiltet står der. Du skal ikke selv layoute materiale, men du kan styre budskab, produktion, levering og opsætning.
  • har blik for de skæve vinkler, kan se og fortælle historierne og selv finde de uopdyrkede historier.
  • misser ikke en deadline og kan også få historierne vidt bredt ud.
  • kaster dig over at skabe relevante events og aktiviteter som formidler tekniske- og anlægsprojekter
  • har erfaring med at skabe aktiviteter for borgerne - lige fra messer til en event, der kan understøtte formidlingen af et vigtigt projekt. Og du har sat dig så godt ind i stoffet, at du selv kan stå på stedet og formidle. Det betyder også, at du er fleksibel i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid.
  • har kendskab til at arbejde i en politisk ledet organisation.

Vi forventer også masser af drive og gå-på-mod og, at du ikke lader dig slå ud af, at dem du skal tale med, har travlt. Du er samtidig en holdspiller, der værdsætter samarbejdet med dine kollegaer og som kan jonglere flere forskellige opgaver samtidig. Du forstår og trives med at være i spændet mellem det helt praktiske og det strategiske.

Du kan starte senest 1. april 2024.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til kommunikationschef Karen Balling Radmer, kbr@randers.dk eller 51 56 25 31.

Der afholdes to samtalerunder, hvor 1. samtale er 25. januar 2024, og 2. samtale er 22. februar 2024. For de kandidater der går videre til 2. samtale vil der blive lavet en personprofil. Samtale vedr profiltilbagemelding vil være 6. februar 2024. Der kan mellem 1. og 2. runde samtaler være en opgaveløsning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og anden relevant dokumentation senest 14. januar 2024 kl. 23.59.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kommunaldirektør, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook