Søndag d. 28. november kan du nu sætte din indre kriger fri, hvis du har hang til en god omgang træning. Træneriet indbyder nemlig til en svedig omgang træning – og naturligvis kun for kvinder.
Personlig træning kan altså noget, men det kan fællestræning bestemt også. Netop derfor har Træneriet også stor succes med sjov og krævende træning af kvinder i ren Warrior style.
Længes du efter at lukke din indre kriger ud og få rusket kroppen godt igennem og ikke mindst lattermusklerne på samme tid, så er Woman Warrior fællestræning måske noget for dig?
Svedig fællestræning på 1,5 time
Her kan du bl.a. støde på øvelser som Burpees, Bike/Ski øvelser og Jump Squat, og så står Morten fra Træneriet klar til at køre den hårde tone, når du slipper din indre Warrior fri.
Træneriet er desuden kendt for sine Bootcamps, der også sætter en stor ære i at give sine deltagere noget for pengene.
Nu på søndag kan du altså få fællesskab, sjov motion og sved på panden på én og samme tid. Det sker hos Træneriet – Tronholmen 10A i Randers kl. 09.00-10.30.
Tilmelding skal ske senest to timer før af hensyn til planlægningen.
Vel mødt alle Warriors.
Se mere om arrangementet her.