Kom og dans med Ældre Sagen i Randers

Profilbillede
dato

Ældre Sagen i Randers mangler dansere. Er det dig, de står og mangler?

Hver anden torsdag står der dans på programmet hos Ældre Sagen i Randers fra 19-22 i sommerhalvåret og fra 14-17 i vinterhalvåret.

Lige nu står de og mangler danseglade folk, der vil være med til at danse og bevæge sig i selskab med andre.

"Vi er i øjeblikket omkring 40 dansere, men vi vil gerne være en fem-ti stykker mere, og vi mangler især mandlige dansere," fortæller Anny Clausen, der er frivillig hos Ældre Sagen i Randers.

Alle kan dog være med uanset køn og niveau - også selvom du er alene.

Prisen er 50 kr. for dans og kaffe. Til kaffen er det muligt at tilkøbe kage til 5 kr.

Der spilles op til dans ved Bjarne Hjulmand. 

Næste gang er torsdag den 30. marts i Asferg forsamlingshus.

Dans med Ældre Sagen i Randers foregår hver anden uge i alle ulige uger.

Vil du vide mere, kan du kontakte Anny på 51 55 75 44.

Du kan også holde dig opdateret om Ældre Sagen Randers' mange aktiviteter på deres Facebookside.


Kilde: Ældre Sagen Randers // Anny Clausen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook