Klarissa & Nora fejrer 1-års jubilæum med store rabatter og konkurrencer

Klarissa & Nora, Studio 24 og Bumleshoppen. Mariagervej 89 og 91
Profilbillede
dato

Fredag den 4. oktober fejrer Klarissa & Nora deres 1-års jubilæum på Mariagervej 91, med en festlig dag fyldt med rabatter og sjove konkurrencer. Kom og vær med til at fejre dagen sammen med naboerne Bumleshoppen, Frisør Hos Bente og Frisør Studio 24.

Det har været et spændende og udfordrende år for modetøjsbutikken Klarissa & Nora, og nu er det tid til at fejre deres første fødselsdag på den nye adresse.

Denne særlige begivenhed finder sted fredag den 4. oktober fra kl. 12:00 til 17.30, hvor Marianne Smed, ejer af Klarissa & Nora, og hendes team inviterer alle til en dag med festlige aktiviteter.

For at gøre fejringen ekstra festlig, har Klarissa & Nora slået sig sammen med naboerne. Bumleshoppen, der også fejrer 1-års jubilæum, og Frisør Studio 24 v. Emilie Nybro Ilsø, der overtager efter Frisør Hos Bente, der går på pension efter 42 år.

Både Klarissa & Nora og Bumleshoppen byder på masser af rabatter og konkurrencer, og Frisør Studio 24 er klar til at servicere nye og loyale kunder.


Marianne Smed fortæller: "Vi håber på en god dag, og vi glæder os til at se jer. Der vil være konkurrencer og give-aways til de handlende, og vi sørger for lidt vådt og tørt til alle vores besøgende.”

På trods af gravearbejde udenfor butikkerne, håber Marianne, at omgivelserne vil være pæne og klar til den store dag:

"Der er pt. gravet op udenfor butikkerne. Vi håber at det står pænt og klar til at vi kan fejre dagen i pæne omgivelser. Men dagen fejres under alle omstændigheder."

 Så kom og vær med til at fejre Klarissa & Noras første år på Mariagervej 91. Festlighederne er åbne for alle, og der er masser af muligheder for at finde fantastiske tilbud og deltage i sjove konkurrencer.

Følg Klarissa & Nora på deres Facebookside og hold dig opdateret om jubilæet og andre spændende nyheder. Du kan også besøge deres hjemmeside for mere information.

Kilde: Klarissa & Nora