Kørelærer Katrine Kjeldsen fra KK-KØR ser allerede frem til sommeren 2024, hvor de forhåbentligt har hjulpet endnu flere ud på vejene.
Sommeren 2024 markerer nemlig også en milepæl for køreskolen KK-KØR i Randers, der nu stolt annoncerer en ny mulighed for deres elever: at tage kørekort i en automatgearet bil.
Kørelærer Katrine Kjeldsen deler entusiastisk nyheden om det kommende skift til også at benytte biler med automatgear:
"Vi glæder os enormt meget til sommeren 2024. For det første må vi nu køre alle vores elever i en automatgearet bil. For det andet betyder det jo også nye biler til KK_KØR. Vi har endnu ikke besluttet os, hvilke biler det bliver, men nyt bliver det, måske på...? Hvem ved?" spørger hun med et glimt i øjet.
En bekymring, der måske opstår i tankerne hos nogle potentielle elever, er om de kun vil være begrænset til at køre automatgearede biler efter at have taget kørekortet. Men det er ikke tilfældet, siger Katrine:
"Men så lærer jeg ikke at skifte gear? Jo! For vi har som en af de få køreskoler i Randers flere biler, så vi kan tilbyde, at man lærer både at køre med gear og med automatgear.”
På den måde kan eleverne øge deres kørekompetencer med erfaring i både manuelle og automatgearede køretøjer.
Fremtidssikret køreskole
KK-KØR er blandt de første i Randers med skolevogne udstyret med automatgear. Katrine Kjeldsen deler sin begejstring og forsikrer om, at køreskolens er klar til forandringerne:
"Lige nu er der ikke mange køreskoler i Randers, der har bil med automatgear som skolevogn. Men det har vi, og en fed en af slagsen. Vi er max klar til skiftet, hvor andre måske lige skal sælge, købe eller bytte bil først. Vi er fremtidssikret og klar til alle nye forandringer."
En af de primære fordele ved at tilbyde automatgear er at frigøre tid og opmærksomhed, der ellers ville blive brugt på manuelt gearskift.
Vi ønsker at give eleverne den bedste køresikkerhed, og med automatgear kan du nå at lære meget mere om trafiksikkerhed og blive en sikker god billist. Det betyder nemlig, at eleverne slipper for at bruge de første mange lektioner på at skifte gear, gå i stå, finde det rigtige gear og finde det rigtige koblingspunkt."
"Nu kan vi koncentrere os om alt det vigtige ude i trafikken, som at holde fartgrænsen, orientere sig, placere sig rigtigt osv. Alt sammen noget, der øger trafiksikkerheden."
KK-KØR’s beslutning om at integrere automatgear som en del af køreundervisningen åbner døren for en mere tilgængelig og moderne køreuddannelse, og du har mulighed for at læse meget mere om KK-KØR på deres Facebookside og hjemmeside.
Du finden køreskolen på adressen Gråbrødrestræde 2 i 8900 Randers C.