Kig ind i fremtidens farvehandel

Foto: Privat. Hans Peter og Carl Christensen
Profilbillede
dato

Det er vigtigt for HC Farver i Randers at kunne vejlede og rådgive deres kunder til at købe den helt rigtige slags maling til den helt rigtige pris både i butikken og på nettet. 

For HC Farver handler det grundlæggende om glæden ved farver og stemninger, men prisgaranti, online produktguides og en komplet forretning med alt i maling, gardiner, tapet og kunstartikler udgør fremtidens farvehandel på Lucernevej 75.

I butikken kan kunder komme ind og få rådgivning af de rette fagpersoner til lige netop den maleropgave, de står overfor.

Men er man mere til at shoppe fra sofaen, har HC Farver en meget velasorteret webshop, og bliver man alligevel i tvivl om, hvilken glans og primer man skal købe, kan man ringe ind i butikken og have en dialog med en af de mange ansatte eksperter. 

Med ind i det nye år har HC Farver to nytårsforsæt.
De vil være den første farvehandel i Danmark, som styres af en elektronisk platform, og forretningen skal have endnu et løft, så den kan blive den foretrukne interiørforretning til glæde for både kunder og personale. 

Butikkens primære opgave er stadig at vejlede de mange trofaste kunder i den fysiske forretning, men der kommer flere og flere specielle henvendelser på webshoppen.
HC Farver har blandt andet leveret sprøjteudstyr til kongehuset, farverådgivning af produkter til kendte bloggere, vådrumsklister til valgplakater under kommunalvalget med mere. 

”Ingen dage er kedelige, og det er vores kunder heldigvis heller ikke. Det er faktisk en rigtig sjov branche at bevæge sig i,” fortæller indehaver Hans Peter Christensen.

 
Foto: Jotun // HC Farver har et stort udvalg af Jotun maling i butikken og online 

45 års fødselsdag

HC Farver blev grundlagt af Hans Christensen i 1976, men siden 2005 er det hans to sønner, Hans Peter Christensen og Carl Christensen, der har drevet butikken.
Hans Christensen følger dog stadig med på sidelinjen. 

Butikken har siden 1976 vokset sig til en stor spiller på markedet. I år kan butikken fejre 45 års jubilæum med i alt 25 medarbejdere.

Siden 2017 har HC Farver faktisk oplevet en fordobling af både ansatte og omsætning, og i fremtiden skal der kanaliseres endnu flere kræfter til at fastholde det høje serviceniveau til både kunden i butikken og kunden i telefonen. 

HC Farver har branchens bredeste sortiment med produkter som allergimaling, epoxy, microcement, spec. værktøj, autolak, bådmaling, kunstartikler rengøring, imprægnering, og meget mere.
Det giver butikken en mulighed for at skille sig ud fra andre farvehandlere og byggemarkeder. 

Både far og sønner glæder sig over udviklingen. 2022 bliver et skelsættende år med en 400 kvadratmeter stor tilbygning, så der er plads til endnu flere varer. 


Foto: Jotun // Her ses malingen i levende live 

Også den digitale del af forretningen står til at blive forvandlet, når firmaet træder ind på en ny elektronisk platform. HC Farver vil nemlig være den første farvehandler i ”skyen”.
Skyen skal gøre det lettere at søge korrekt vejledning.

Elektroniske hyldeforkanter og en prisrobot skal sikre, at HC Farver altid tilbyder den billigste pris, uanset om man ønsker at handle online om natten eller i åbningstiden i butikken.

”I 2022 er vi klar til at løfte vores forretning op på et nyt niveau og for alvor træde ind i den digitale verden,” siger Hans Peter Christensen. 

Nyt liv til genbrugsfundene 

For Hans Peter Christiansen kan maling give et friskt pust til et gammelt skab, der ellers var ved at synge på sidste vers, og forlænge levetiden på et cykelstel, der er blevet rustent. Og det er vigtigt i en tid hvor bæredygtighed og genbrug fylder mere i hverdagen for de fleste danskere.

”Vi sætter en ære i at hjælpe med gode idéer til genbrug og holdbare løsninger,” siger Hans Peter Christensen. 

Men selv klimabevidste kunder vil have produkter til den billigste pris, og det kan ske på bekostning af den rigtige vejledning.
Derfor er det lige vigtigt for HC Farver ikke at miste den gode service, selvom der er prisgaranti på butikkens varer. 

”Altså skal vi arbejde smartere, og det skal et nyt system hjælpe med. Vi skal ikke bruge vores tid foran computeren, vi skal bruge vores tid bedst. Det gør vi ved at yde god service med gode råd og vejledning til vores kunder,” siger Hans Peter Christensen.

 Se de mange varer hos HC Farver på deres hjemmeside her eller besøg butikken på Lucernevej 75 i Randers NV, hvor du får gode råd og vejledning. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Hans Peter og Carl Christensen // HC Farver

Seneste på facebook