Kig forbi Fru Hansens Butik & Café hyggelige julemarked i weekenden

Foto: Fru Hansens . På julemarkedet finder du mere end 25 velassorterede boder
Profilbillede
dato

Helle og resten af teamet bag Fru Hansens glæder sig til weekenden, hvor de holder deres meget hyggelige og inspirerende julemarked med mere end 25 boder.

"I boderne finder du blandt andetlokalt kunsthåndværk fordelt rundt om i butikken og i det store værksted ved siden af vores Secondhand Boutique,” fortæller Helle. 

Her er eksempelvis flere boder med forskelligt keramik og Lars Kähler viser værket på drejeskiven. Her er juledekorationer, adventskranse i forskellige stile, tæpper og puder i patchwork, lokalt syet børnetøj, strikkede trøjer, huer og hatte, filtfigurer, filtede hatte, futter og vanter.

Derudover finder du Tines meget fine pileflet, demo af bivoks-wraps, smykker, glaskunst, træ-kunst, julepynt, Uffe Frank Design med kjoler, bukser og skjorter samt hjemmelavede sæber, betonsmykker og meget mere.

På julemarkedet kan også dine smagsløg se frem til de mange boder med masser af lokalt producerede smagsprøver. 

“AH Vine fra Løgten kommer og giver smagsprøver på en helt ny rom, to gode vine til julebordet og en meget lækker portvin,” lyder det fra medindehaveren. 

Du finder også en lang række andre smagsoplevelser, herunder Hybengaarden, der giver smagsprøver på deres meget fine kirsebærsovs, én med rom og én med portvin. Spice By Spise giver smagsprøver på den populære Nissepis - likør efter gammel opskrift. CRT Spirits giver smagsprøver på Foxdenton gin-likør og med en ny smag.


Foto: Fru Hansens // Her finder du en lang række boder fyldt med både keramik og lokalt produceret kunsthåndværk 

Gammeldags brændevin, chili relish, honningkage, jomfruhummer-suppe, Min Yndlings Te, der er et bæredygtigt, økologisk urtete-brand, foruden lokalt vin dyrket i Højvang og gede-frankfurter fra Stenalt Gods er også at finde i julemarkedets boder i weekenden. 

"Caféen byder blandt andet på Fru Hansens flæskestegssandwich, falafel-sandwich, porre- og kartoffelsuppe, hjemmebagte boller med spegepølse fra butikken, ris a la mande med kirsebærsauce, æbleskiver, hjemmebagte kager, alkoholfri solbær/æble gløgg, kaffe og te,” understreger Helle. 

På julemarkedet er der gratis entré og holder åbent i tidsrummet 10-16 både lørdag og søndag den 19. og 20. november - alle er velkomne. 

Du finder også meget mere om Fru Hansens Butik & Café på hjemmesiden her

Kilde: Fru Hansens Butik & Café

Seneste på facebook