"Kan du trække flere virksomheder til Randers Kommune og drive grøn erhvervsudvikling?"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Randers Kommune søger en udadvendt, energisk og strategisk tænkende erhvervschef, der skal trække flere virksomheder til og styrke udviklingen af det eksisterende blomstrende erhvervsliv.

Randers Kommune er placeret i smørhullet mellem to store universitetsbyer, koblet op på stærk infrastruktur med E45, havn og jernbane og med et kæmpe erhvervs- og arbejdskraftsopland inden for kort transporttid. Vi har allerede et stærkt erhvervsliv i kommunen med mange iværksættere og produktionserhverv, en stærk landbrugssektor og et rigt handelsliv. Men vi ønsker at flere får øjnene op for Randers, og vores virksomheder bliver endnu mere tilfredse med at være i Randers Kommune.

Vi leder derfor efter en erhvervschef, der sammen med et team af dygtige medarbejdere, vores samarbejdspartner i Business Randers og resten af organisationen, kan sætte retningen for erhvervsudviklingen i Randers. Det er centralt for opgaven, at erhvervschefen understøtter virksomhederne i deres udvikling og er indgangsport for virksomhederne til kommunen, når tingene bliver svære. Erhvervschefen skal også række ud over kommunegrænsen, engagere sig i erhvervsudvikling i det østjyske og ikke mindst gøre Randers Kommune bredt kendt i danske erhvervskredse som en attraktiv og grøn erhvervskommune.

Kort sagt skal erhvervschefen være med til at skabe gode rammer for det lokale erhvervsliv og have fokus på at udvikle området i en mere bæredygtig retning.

Erhvervschefen er organisatorisk placeret i Udvikling, Miljø og Teknik og er derfor i dagligdagen helt tæt på den del af den samlede organisation, der varetager rammevilkårene for erhvervslivet, har den daglige dialog med virksomhederne og ikke mindst planlægger og realiserer nye erhvervsområder. Derudover er det også her, at indsatsen for klima og energiområdet ligger – en opgave, der bliver tæt integreret med en stærk erhvervsudvikling.

Opgaver
Erhvervschefens opgaveportefølje er justeret efter en organisationsomlægning ved årsskiftet og omfatter nu erhvervsområdet set i sammenhæng med den grønne omstilling af kommunen. Et stærkt erhvervsliv er således et vigtigt fundament for en stærk kommune, og en kommune med ambitiøse grønne målsætninger er et vigtigt grundlag for et fortsat stærkt erhvervsliv.

Med det sammenhængende fokus på erhvervsområdet og den grønne omstilling er det ønsket, at Randers Kommune kommer endnu tættere på virksomhederne, styrker dialogen og forståelsen mellem virksomheder og kommune og ikke mindst kaster flere kræfter ind i en mere strategisk erhvervsudvikling i Randers Kommune. Vi skal vælge hvad vi gør – og gøre det helhjertet.

Vi ønsker et gearskifte i vores erhvervsindsats, der sikrer, at vi kan realisere den klare grønne og bæredygtige profil, der er i kommunens nye erhvervspolitik og den eksisterende tværorganisatoriske klimaplan. Derudover skal der være kræfter til at række udover kommunens og potentielt også landets grænser. Randers Kommune har nemlig klare konkurrencefordele med en stor vedvarende energiproduktion, potentiale for fremtidig on-shore CO2 lagring og en fordelagtig placering i forhold til infrastruktur og arbejdsmarked. Det er potentialer vi skal række ud efter, og som en erhvervschef med et stærkt team skal stå i spidsen for.

Erhvervschefens opgaver bliver derfor

  • fastholde virksomheder gennem opsøgende dialog, synlig tilstedeværelse og netværksdannelse – i tæt samarbejde med de eksisterende aktører
  • tiltrække nye virksomheder ved målrettet markedsføring af Randers nationalt og potentielt internationalt
  • være oversætter mellem virksomhedernes ”markedslogik” og den kommunale ”myndighedslogik”
  • omsætte Randers Kommunes erhvervspolitik i konkrete handlinger, der virker for det lokale erhvervsliv
  • medvirke til at opdatere og implementere den eksisterende klimaplan og kommende energiplan
  • sikre en ambitiøs og strategisk energistrategi, der også understøtter virksomhedernes grønne omstilling
  • være tæt samarbejdspartner med lokale erhvervsråd business Randers, der varetager 1:1 virksomhedsvejledningen i kommunen
  • have blik for og være opdateret på megatrends i klima, energi og erhvervsudvikling og kunne bidrage med det i Udvikling, Miljø og Tekniks udviklings- og myndighedsarbejde
  • forberede salg af erhvervsjord og bidrage med input til opkøb af ny erhvervsjord
  • se muligheder før begrænsninger – respektfuldt udfordre ”plejer”, både hos virksomheder og administration
  • pleje relationer i det lokale, regionale, nationale og internationale erhvervsliv. Deltage i konferencer, netværk etc. hvor relationer skabes, styrkes og vedligeholdes
  • udvikle områderne i erhvervslokaliseringsstrategien f.eks. via realisering af CO2-storragehub, benytte Randers havns nye muligheder og motorvejsnære erhvervsområder
For at lykkes i rollen som erhvervschef, vil du lede et team af fem dygtige og selvstændige medarbejdere: to erhvervskonsulenter, to energimedarbejdere og en programleder for klimaindsatsen. I denne stilling er det vigtigt at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til individuel udvikling, opbakning, rum til kreativitet og en klar retning i samspil med teamet.

Arbejdet vil spænde over kort-, mellem- og langsigtede projekter, og en stor del af det vil være strategisk og tværorganisatorisk. Derfor søger vi en leder, der kan fremme og styrke samarbejdet mellem forskellige afdelinger i kommunen, og som har evnen til at skabe fokus og retning på tværs af organisatoriske søjler.

Kompetencer og kvalifikationer
Der er en forventning om, at erhvervschefen engagerer sig i de lokale forhold og er en synlig samarbejds- og dialogpartner, hvilket også indebærer repræsentative opgaver og en aktiv netværksindsats. Vi søger med andre ord en netværksdanner, der helt naturligt skaber relationer, som kan skabe begejstring og interesse. Og som kan se verdenen fra et kommercielt synspunkt.

Derudover er det vores forventning, at du har lyst til og erfaring med ledelse i form af personaleledelse og faglig ledelse. Du bliver leder for et team af medarbejdere, der er stærkt, erfarent og dygtigt. Derfor er vi på jagt efter en leder, der er en dygtig og tillidsfuld sparringspartner til teamet.

Vi ved at ingen kan alt. Men kunne vi designe den perfekte kandidat vil vedkommende se ud som nedenfor
  • Har baggrund i eller erfaring fra den private sektor, hvor man i sin jobfunktion kontinuerligt har oplevet kommunen fra et ”virksomhedsperspektiv” og gerne i flere kommuner
  • Har beskæftiget sig med rammevilkår for erhvervsudvikling og lokaliseringsbeslutninger for virksomheder
  • Har arbejdet i opsøgende og udadvendte funktioner, hvor netværksdannelse, relationer og kommunikation var kerneelementer for succesrig opgaveløsning
  • Har gerne erfaring fra en politisk styret organisation med respekt og loyalitet for de beslutninger som træffes – og har kendskab til og forståelse for de kommunale myndighedsopgaver og processer
  • Har forståelse for den grønne omstillings betydning for virksomhedernes license to operate
  • Har uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med at kunne arbejde datadrevent og systematisk med opgaver på højt strategisk niveau
  • Kommerciel indsigt, kendskab til erhvervslivets vilkår, megatrends og erfaring med at samarbejde med virksomheder

Som person håber vi, at du kan genkende dig selv i så meget som muligt af nedstående egenskaber
  • Du er en naturlig netværksskaber, der får energi af at opsøge og være sammen med mennesker og skabe nye relationer
  • Du er meget stærkt kommunikativt og kan formidle selv svære problemstillinger præcist
  • Du evner at sætte dig i andres sted. Du er er lyttende og i stand til at identificere andres ønsker og behov.
  • Du er diplomatisk anlagt og har samarbejdsevner i særklasse
  • Du befinder dig lige godt i jakkesæt som i gummistøvler, og evner derfor at være til stede i forskellige sammenhænge
  • Du har et stort strategisk udsyn og høje ambitioner på kommunens vegne
  • Du er omgængelig, uhøjtidelig, humoristisk og en holdspiller

Vi tilbyder
Du bliver ansat i direktørområdet for Udvikling, Miljø og Teknik med reference til chefen for sekretariat og bæredygtighed. I det daglige vil du have tæt kontakt med direktøren samt direktionen i kommunen. Direktørområdet har blandt andet ansvaret for virksomhedernes rammevilkår i form af planlægning, salg af jord, byggesager, infrastruktur og meget mere. Vi lægger stor vægt på udvikling, nytænkning og at ambitioner sættes højt – og vi gør vores bedste for at realisere det. Der er med andre ord frugtbar jord for den rigtige kandidat til at gøre en forskel.

Du bliver del af en velfungerende ledergruppe i Sekretariat og Bæredygtig, hvor vi er 4 ledere og en chef. Afdelingen består af GIS, Økonomi og Digitalisering, Jura og Fast ejendom samt en projektchef for større projekter ud over dig selv og din afdeling Klima, Energi og Erhverv.

Derudover er du en del af den samlede ledergruppe i hele forvaltningen og en organisation, der er præget af virkelyst, uhøjtidelighed og en humlebi mentalitet, hvor selv det umulige kan blive muligt. Men også en organisation hvor vi lægger vægt på det hele menneske, en god tone og masser af højt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med din faglige organisation. Vi forventer, at du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse. Arbejdsstedet er Laksetorvet i Randers.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2024.

Vi hylder diversitet og opfordrer alle, der kan se sig i rollen, til at søge.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Heslop på mail jens.lyngborg.heslop@randers.dk eller telefon 29 13 69 59 eller chef for Sekretariat og Bæredygtighed Søren Degn-Pedersen på mail soren.degn-pedersen@randers.dk eller telefon 20 22 02 42.

Frist og proces
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 11. juni 2024 kl. 24. Første samtale afholdes fredag den 14. juni kl. 9-15.

Vi forventer at indkalde til samtalen i løbet af onsdag den 12. juni. Anden samtale afholdes 25. juni kl. 9-12. Ansøgere, der går videre til anden samtale skal acceptere at deltage i at gennemføre personlighedstest forestået af konsulent fra Randers Kommune. (Der kan forventes personprofiltilbagemelding den 20. eller den 21. juni) Der forventes en opgave til anden samtale.

Under ansættelsessamtalerne deltager Business Randers som medlem af ansættelsesudvalget.

Ansøgning, CV og relevante bilag skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.

Ansættelsesforhold
Fuldtid og fastansættelse.

Tiltrædelse
1. august 2024

Ansøgningsfrist
11. juni 2024 23:59

Virksomhedens oplysninger
Udvikling, Miljø og Teknik

Kontaktperson
Direktør Jens Heslop på mail jens.lyngborg.heslop@randers.dk eller telefon 29 13 69 59 eller chef for Sekretariat og Bæredygtighed Søren Degn-Pedersen på mail soren.degn-pedersen@randers.dk eller telefon 20 22 02 42.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Udvikling, Miljø og Teknik, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook