Er du uddannet jurist, optaget af social- og arbejdsmarkedsområdet, og trives du med at navigere i en politisk styret organisation, hvor tempoet er højt? Så har vi det helt rigtige vikariat til dig.
Et velfungerende sekretariat
Du vil blive en del af et velfungerende sekretariat, der består af ca. 45 medarbejdere. Her vil du indgå i afdelingens konsulentgruppe, der består af 12 konsulenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Afdelingen er kendetegnet ved, at der er et tæt samarbejde mellem medarbejderne og chef- og ledergruppen for at sikre den mest optimale understøttelse af driften.
Dine arbejdsopgaver
Der sker i øjeblikket store lovgivningsmæssige ændringer på social- og arbejdsmarkedsområdet. Først og fremmest med implementeringen af beskæftigelsesreformen, der grundlæggende ændrer de lovgivningsmæssige rammer for kommunernes arbejde. Herudover forventes der flere lovgivningsmæssige ændringer på socialområdet i takt med, at anbefalingerne fra Tranæsudvalget udmøntes gennem konkrete lovforslag.
Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være at bistå områderne med fortolkning af lovgivningen inden for de to områder, ligesom du vil bistå med fortolkning af konkret forhold inden for forvaltningsloven, retssikkerhedsloven mv.
Herudover vil du i nogle tilfælde bistå med fremstilling af dagsordenspunkter mv. til områdets fagudvalg, social- og arbejdsmarkedsudvalget.
Vi forventer, at du
- Kan arbejde selvstændigt, er systematisk og har overblik over dine opgaver.
- Har en relevant uddannelse i form af cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Trives med en hverdag, som indebærer en vis grad af uforudsigelighed.
- Interesserer dig for – og gerne har erfaring med – social- og arbejdsmarkedsområdet.
- Har gode formuleringsevner både mundtligt og på skrift, så du kan formidle lovstof på en let og forståelig måde til fagområderne og evt. det politiske niveau.
- Har godt humør og gåpåmod.
Vi tilbyder
- Et spændende, udfordrende og varierende arbejde.
- Et godt fagligt miljø, hvor samarbejde prioriteres højt.
- Et job med høj grad af frihed, men også ansvar for både egne opgaver.
- En uhøjtidelig omgangstone samt et arbejdsmiljø med plads til forskellighed og et godt grin.
Yderligere information
Du kan få yderligere information om stillingen ved at rette henvendelse til sekretariatschef Sasia Rosenkilde Jeppesen, telefon 20 56 34 80.
Løn og ansættelse
Tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest herefter. Vikariatet forventes at vare ca. 8 måneder.
Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Din ansøgning med dokumentation for relevant uddannelse samt oplysninger om relevant tidligere beskæftigelse, skal være os i hænde senest den 18. februar 2026.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 9.
Tiltrædelse
1. april 2026.
Arbejdssted
Laksetorvet, 8900 Randers C
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Politik og udvikling, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/80827044-6c0a-4d58-bc00-890fb115fb0d