Julie Berthelsen kommer til Randers

Foto: Der bliver skruet op for julehyggen, når Julie Berthelsen kommer på Værket d. 10 december.
Profilbillede
dato

Fredag d. 10. december kan du nu opleve en smuk julekoncert med Julie Berthelsen. Et imponerende akustisk set up og sange på både dansk, engelsk og grønlandsk venter forude.

Sidste år blev halvdelen af Julie Berthelsens koncerter aflyst. Vi krydser fingrene for, at det samme ikke sker denne gang, da turen nu går til Værket i Randers.

D. 10. december slår Værket dørene op til et brag af julekoncert med et bredt udvalg af både gamle såvel som nye numre. Disse leveres på både dansk, engelsk og grønlandsk, og med sig har Julie intet mindre end fem dygtige musikere.

Julie Berthelsen har de sidste tre år turneret med netop denne koncert i julemånederne, så der er, for nogle, et velkendt repertoire i vente.

Nordstjernen – Julekoncert med smukt akustisk set up

Dette arrangement, som hedder Nordstjernen, er ikke blot en koncert. Salen bliver fyldt med masser af smukke juletoner, men der er også plads til både snak og dét, at kunne glæde sig over julen.

Akkompagneret af hele fem dygtige musikere på klaver, guitar, kontrabas, rytmeinstrumenter og blæsere vil den populære sangerinde fremføre sine egne versioner af kendte julesange.

Julie Berthelsen blev først landskendt i Popstars tilbage i 2002. Sidenhen har sangkarrieren taget fart med både albums, Melodi Grand Prix og titelsange. Og nu får randrusianerne altså fornøjelsen af den blide stemme her op til jul.

Køb din billet her

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook