Kristrup Boldklubs U11-piger tog tirsdag imod gæsterne fra Viborg HK. Men Kristrup-pigerne mødte desværre et meget godt Viborg-hold, da de tabte 15-23.
Det var dog en ganske fortrøstningsfuld træner, i Helene Haumann Dueholm, vi fangede til en reaktion på kampen.
I dag var Viborg bare bedre end os. Viborg stiller med 6 spillere - ingen udskiftere - og finder deres gode håndbold-flow. Deres to bedste spillere giver KB-forsvaret problemer igennem hele kampen, selvom KB-pigerne var klar over, hvor de skulle have deres fokus. Dog en velfortjent sejr til Viborg.
Det gik bare ikke, som det skulle og ifølge træneren er der flere ting, som ikke lykkes.
Flere af KB spillerne spillede en fin kamp, men overordnet set, så bliver angrebsspillet (generelt set) for individuelt. Pigerne får gjort det svært for hinanden, og der bliver langt imellem målene. Vi får en del overtrådt-kendelser, når overgangsspilleren får bolden og skyder, og vi bliver enkelte gange presset til svære skudchancer.
Selvom der ikke var nogen point til hjemmeholdet, kunne Helene alligevel se lysglimt i mørket.
I dag spiller både Laura og Josephine deres bedste kampe hidtil. Laura får godt styr på angrebsspillet, og kommer godt med i forsvaret i anden halvleg.
Men i dag bliver Josephine kampens spiller. Hun lavede et flot mål, lavede flotte overgange i angrebet, og klarede hendes forsvarsopgave super fint. Hun var koncentreret igennem hele kampen, men var også en stor støtte for C-rækkens piger, som vi lånte, når de sad på bænken. Her kom Josephine med rosende ord og god kampånd.
Søndag den 13. marts møder Kristrup Boldklub Ebeltoft IF. Kampen fløjtes i gang klokken 11:00 i Ebeltoft Idrætscenter.
Kampens resultat:
15-23
til
Viborg HK
Række: U-11 Pige A