Søndag var scenen sat i Rørkjærhallen til et opgør mellem IF 92, Esbjerg og Vorup FB 2. Vorup FB 2 var på udebane og håbede på at nuppe begge point med hjem, men desværre endte ballet med et nederlag på 32-25.
Cheftræner for Vorup FB 2, Jesper Kusk, havde følgende kommentar til nederlaget.
Det var ikke den kamp, som vi håbede på, da vi søndag eftermiddag landede i Esbjerg. Vi er egentligt rigtig godt med de første minutter, men så finder Esbjerg et ekstra gear, og løber os ned. Vi kommer så tilbage i kampen i slutningen af halvlegen.
I anden halvleg kommer der en form for trodsreaktion fra pigerne, som gør at vi faktisk vinder 2. halvleg. Det er tydeligt at se, at Esbjerg er langt bedre spillet sammen, end da vi mødte dem i sæsonens første kamp, hvor vi slog dem. Det var vi ikke tæt på i dag.
Kampen gik ikke som håbet for Vorup FB 2, Jesper Kusk peger her på, hvad der mislykkes i opgøret.
Vi skal turde og tage flere chancer, og når vi kommer til de chancer, så skal vi sørge for at udnytte de chancer optimalt og effektivt.
Selvom skuffelsen endnu ikke har sat sig, så er der også positive takter at tage med fra kampen, ifølge cheftræner Kusk.
Jeg synes vores kollektiv består i dag, hvor vi spiller en rigtig god anden halvleg, og som skal bestå endnu mere tirsdag mod Viborg.
I aften skal Vorup FB 2 nemlig møde Viborg HK 2. Kampen fløjtes i gang klokken 19:30 i Vibocold Arena, Viborg.
Kampens resultat:
32-25
til
IF 92, Esbjerg
Række: 3. Division Damer