IT-supporter til varieret hverdag hos RandersBolig med ansvar for stabil drift og support

dato

Er du en dygtig IT-supporter, der trives med en varieret hverdag, hvor du både løser tekniske udfordringer og yder god service til dine kolleger? Hos RandersBolig søger vi en ny kollega, der vil være med til at sikre en stabil drift og support af vores it-platforme.

 Som IT-supporter hos RandersBolig bliver du et vigtigt bindeled i organisationen. Du vil ofte være den første person, kollegerne rækker ud til, når de har brug for hjælp. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores IT-chef, hvor I i fællesskab har ansvaret for supporten på tværs af vores forskellige lokationer i Randers.

Dine primære arbejdsopgaver:

Du får en bred rolle med ansvar for både daglig support og løbende optimering af vores systemer:

  • Bruger- og klientsupport: Support i Windows fjernskrivebord, Office 365 og vores interne fagsystem EG Bolig.

  • Administration: Brugeradministration i Microsoft 365, Azure/Entra ID, Intune, Exchange Online, telefoni (Miralix/Telenor) og hjemmeside i Umbraco.

  • Infrastruktur: Administration af Server 2019/2025, Windows 11, Active Directory, Defender og netværk (Fortinet).

  • Hardware: Indkøb, klargøring og fejlsøgning på PC’er, tablets og smartphones.

  • Projektdeltagelse: Du deltager i relevante aktuelle, og fremtidige IT-projekter.

Vi forestiller os, at du:

Vi lægger vægt på din tekniske nysgerrighed og din evne til at sætte dig ind i nye systemer. Vi forventer ikke, at du mestrer alt fra start, men vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet IT-supporter eller datatekniker og har gerne 2-3 års erfaring.

  • Har gode formuleringsevner både i skrift og tale

  • Har er godt humør, og er social og imødekommende

  • Er serviceminded, tålmodig og trives med at hjælpe andre

  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs

  • Har et stort engement og motiveres af IT-support i topklasse

  • Har kørekort (B), da du skal kunne køre ud til vores forskellige lokationer

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af en stabil og professionel organisation med et godt socialt miljø. Vi tilbyder:

  • En selvstændig og afvekslende hverdag med stor indflydelse på egne opgaver.

  • Grundig oplæring i vores specifikke systemer og rutiner.

  • Gode personaleforhold med pension, sundhedsforsikring og betalt pauser.

  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning:
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til: job@randersbolig.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Tom Laursen på tlf. 89 12 29 71.

Arbejdssted: Marsvej 1, 8960 Randers SØ.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Randersbolig, Marsvej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f79e0fe8-ed46-4a40-83ac-78303fa447ab

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet