Sommeren er den perfekte sæson til at lave lækker og velsmagende mad med friske råvarer. Grøntsager og frugter smager som regel endnu bedre om sommeren, og derfor er sommermad bare en helt særlig kategori af mad. Her kommer et par inspirationstips til sommermaden.
Gode ingredienser
Generelt er det lækkert at bruge friske krydderurter og andre ting, som du måske selv har i din have, når du vil lave lækker sommermad. Det handler om at købe gode råvarer og ingredienser, og så behøver indkøbslisten faktisk ikke at være vildt lang. Noget godt kød, forskellige farverige grøntsager og en god ost såsom burrata, bøffelmozzarella eller feta - og så er grundstenene lagt til et godt og velsmagende sommerligt måltid.
Sommersalater
Salater er det helt store hit om sommeren. Når det er varmt, er det tit dejligt med noget frisk og koldt at spise, og det er også en nem måde at tilberede et lækkert sommermåltid. Salater er selvfølgelig også yderst velegnede som tilbehør til alt, der bliver lagt på grillen. Der er et hav af lækre kombinationsmuligheder i forhold til sommersalater.
Du kan fx kort grille skiver af vandmelon og servere dem sammen med feta, mynte og en let dressing. Mange laver salater med frugt eller bær, da det giver en dejlig sødme til salaten. Brug fx jordbær, blåbær, ananas, melon og vindruer i salater og drys med friskhakket mynte for at give en forfriskende smag.
Et andet bud på en lækker sommersalat er at servere honningmelon, blåbær, spinat, feta og agurk og drysse med ristede græskarkerner. Eller du kan lave en salat med feldsalat, jordbær, avocado, feta og balsamico.
Sommerretter
Grøntsager på grillen er lækkert både som tilbehør eller hovedret. Man kan også bruge de grillede grøntsager i salater til at give en anden tekstur end de friske og helt sprøde grøntsager. Servér fx de grillede grøntsager med citron-hvidløgsdressing.
Du kan også lave sommerwraps med kylling og putte grillede grøntsager i. Marinér kyllingebryst i olie, citronsaft og friske krydderurter, grill og skær herefter kyllingen i skiver. Varm tortillapandekager og put kyllingestrimler i sammen med friske grøntsager som spinat, agurk og tomat.
En anden lækker sommerret er grillet laks marineret i en blanding af olie, citronsaft, hvidløg og friske krydderurter som fx dild. Servér fx med bagte kartofler og en af de ovenstående sommersalater.
Sommerdesserter
Ligesom ved salater og hovedretter giver det ekstra smag at anvende frugt og bær til desserter. En oplagt dessert om sommeren er at lave frugtsalat med forskellige frugter og spise det sammen med is og evt. chokoladesovs. Danske jordbær er særligt søde og smagfulde om sommeren og sammen med fx rabarber er det to meget populære ingredienser til at lave desserter af. Man kan lave fuglereder bestående af marengsbund, vaniljecreme og jordbær. Eller man kan bage en rabarber-crumble og servere med cremefraiche.
Hvis du gerne vil forsøde sommeren med masser af dejlig mad og måske endda tage på restaurant og slippe for selv at lave mad selv i hele din ferie, så ansøg om et billigt lån og få råd til en velsmagende sommer.