Adresse: Mariagervej 42, 1. tv
Pris: 574.500
Velkommen til Mariagervej 42, 1. tv.
Her får du en centralbeliggende og indflytningsklar lejlighed, med en veldisponeret planløsning. I nærområdet har du alt indenfor gåafstand; skole, institutioner, indkøb og busforbindelser. Derudover er der kort afstand til motorvej og blot 10 minutters gang til centrum.
Du bydes velkommen til lejlighedens lyse entre, som fører videre ind til den rummelige stue. Fra entreen har du desuden adgang til lejlighedens badeværelse med bruseniche.
Stor stue med plads til både sofa-sektion, men også plads til spisestue.
Fra stuen er der udgang til en vestvendt altan, hvor eftermiddagssolen kan nydes. Lejlighedens soveværelse er særdeles rummeligt og har et skønt lysindfald. Køkkenet er holdt i et lyst og enkelt design med god bordplads.
Haven består af en god græsplæne med let beplantning og et skønt hjørne med bord -og bænkesæt, hvilket giver mulighed for hyggelige grillaftner i sommermånederne.
Desuden er her mulighed for leje af en carport, og en overdækket cykelparkering. Denne lejlighed er helt bestemt et besøg værd!
Udtalelse fra mægler hos EDC Trio, Rene Møller:
"Lejligheden er en fuldstændig indflytningsklar lejlighed. Central beliggenhed med alt inden for gåafstand. Lejligheden indeholder en rummelig stue, et hyggeligt soveværelse og en fantastisk, lys altan. Her er der plads til at sætte sit eget præg og indrette efter egen smag."
Boligens areal: 60 m2
Værelser: 2
Ejerudgift i måneden: 916