HP Lange spiller i Randers Festuge

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Glæd dig til lækker blues i Randers Festuge, når HP Lange og Big Gumbo gæster Tante Olga teltet søndag. Der er lagt op til den helt rigtige stemning med både hjemmestrikket Mississippi blues, men også spændende cajun og violin toner. Den danske prisbelønnede blues mester fyrer op i teltet med altid velspillede toner og den ikoniske sprøde stemme.

Med mere end 30 år i dansk musiks blues branche, så må HP Lange siges at være et sandt ikon på sit område.

Det er da heller ikke uden grund, at HP Lange musik igennem årene har været nomineret utallige gange til Danish Music Awards.

Randers får nu fornøjelsen af denne spændende kunstner, når han gæster Tante Olga teltet søndag i Randers Festuge med bandet Big Gumbo.

Prisvindende blues mester

Det er blevet til flere priser og endnu flere anerkendende ord fra producere og blues komponister, der ikke alene roser for den gennemførte musik, men i høj grad også for innovative tiltag, indlevelse og kærlighed til blues genren.

”Han (red. HP Lange) viser sig ikke blot som en af landets absolut bedste fortolkere af country blues, men også – endnu en gang – som en kunstner af stort internationalt format,” udtaler J Wandam fra Blues News.

Mississippi blues, amerikansk folkemusik og mix med country genren præger repertoiret, der nok vil imponere de fleste med hang til blues – det har i hvert fald imponeret op til flere anmeldere.

Sted: Tante Olga teltet

Dato: D. 15. august

Tid: KL. 14-16

For mere info samt billetter, se med her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook