Hos Broderimessen Perlen er den enkelte kunde altid i fokus

Foto: En af mange opskrifter på strik // Anny Clausen.
Profilbillede
dato

I Randers C finder man Broderimessen Perlen, hvor Anny Clausen sidder som ejer på 36. år. VORES Randers har taget en snak med Anny om forretningen.

Tilbage i 1986 så Broderimessen Perlen dagens lys, Anny sætter et par ord på, hvordan det hele startede:

“Min daværende mand manglede noget at få tiden til at gå med, da han var førtidspensionist. Vi startede i lille voldgade, men fandt hurtigt ud af, at lokalerne var for små. Det startede med kun tre timers åbningstid, men det blev lavet om til fuldtid, da vi flyttede til Vestergade," fortæller Anny og fortsætter:

"I Vestergade var vi i ca. tre år inden, vi flyttede til Østergade, hvor vi var i fem år. Vi flyttede kun på grund af uoverensstemmelser med udlejeren. Nu har butikken så ligget på Østervold i 26 år.”

Sådan lyder ordene fra ejer, Anny Clausen, som også giver os et lille indblik i Broderimessen Perlens kerneydelser.

“Butikken startede som fugle- og hobbyforretning. Da min mand blev dårligere, stoppede vi med fugleafdelingen og fik broderi ind i stedet. På et tidspunkt blev broderimessen til salg og vi købte navnet, og varelageret,"

"Nu sælger jeg både hobby, broderier og strikkegarn, som er kommet til hen af vejen. Jeg broderer også i hånden på dåbskjoler, hvilket er noget af det, som mange efterspørger.”


Foto: Masser af knapper til god pris // Anny Clausen

Hvem er Broderimessen Perlen så i dag?

Siden starten i 1986, er der sket lidt af hvert. Her fremhæver Anny Clausen følgende.

“Udover udviklingen i både lokation, men også varesortiment, som jeg fortalte om tidligere, så ændrede det hele sig også meget, da min mand døde i 2006, da jeg har været alene om butikken siden.”

Udviklingen har dog bragt Broderimessen Perlen til der, hvor de er i dag; en forretning der slår sig på at have den enkelte kunde i fokus. 

“Jeg forsøger at skaffe de varer, som kunderne efterspørger og forsøger at holde en fornuftig pris. Men en god tone i butikken er faktisk noget af det vigtigste for mig og jeg har det skidt med, hvis der er for mange kunder på én gang, så der ikke er tid nok til den enkelte.”

“Prisen er selvfølgelig meget vigtig, men det er en ordentlig kvalitet i forhold til pris også. Og med 36 års erfaring mener jeg, at jeg giver en god service og i en ordentlig tone.”

I dag består Broderimessen Perlen af én medarbejder, Anny, og ligger i Randers C på adressen Østervold 12, hvor Anny står klar til at tage imod dig.

Du finder meget mere om Broderimessen Perlen v/Anny Clausen på deres Facebookside.


Foto: Håndbroderet sweater // Anny Clausen


Foto: Et af de mange 3D-ark Broderimessen Perlen laver til kort // Anny Clausen

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Broderimessen Perlen v/Anny Clausen

Seneste på facebook