Tirsdag d. 8. februar kan du komme til underholdning i særklasse – især, hvis du er gift eller blot trænger til et godt grin. Randers Teater underholder med det gifte terapeutpar Trine og Jan, der ikke er blege for at give gode råd med på vejen.
Uanset om du er gift eller ej, så vil denne aften byde på underholdning i særklasse fra parterapeuterne Trine Gadeberg og Jan Svarrer – der her er gift på 32. år.
En komisk satire udfolder sig om ikke alene ægteskabets mange faldgrupper, men også en tur ind i hjælp-til-selvhjælp bølgens mange facetter.
Forestillingen ’Hjælp vi er gift!’ byder på snak om både kønnenes roller, men i høj grad også sjove musikalske indslag.
Masser af gode råd
Som aftenen skrider frem bliver det tydeligt for publikum, at de mange gode råd om det ægteskabelige liv, der kommer fra de to terapeuter, ikke selv kan blive i den fine indpakning.
Stressniveauet mellem de velmenende eksperter når nye højder, og selvhjælpen bliver nødvendig – selv for eksperterne.
Kom til urkomisk, underholdende og ikke mindst en lærerig aften for begge køn i Randers Teater. Her kan du lære lidt om det moderne forhold.
Se mere og book din billet her.