Historien bag Værket - Randers' musik- og teaterhus

Kilde: Randers Stadsarkiv
Profilbillede
dato

Randers’ musik- og teaterhus, Værket, har siden 1990 dannet rammerne for store dele af byens kulturelle og festlige arrangementer. Men bygningerne har et par år mere på bagen end de godt 30 år, hvor musik, fest og spændende arrangementer har fyldt lokalerne på Værket. 

Bygningerne har deres oprindelse helt tilbage i 1906, hvor Randers’ elværk efter mange års drøftelser i byrådet, kunne sætte gang i produktionen af strøm. Fredag d. 31 august 1906 kl. 20 gik man, ved hjælp af to dieselmotorer og i alt 360 hestekræfter, i gang med at oplade batteriet. Efter et par dage kunne beboerne i Randers søndag d. 10 september kl. 10 hermed nyde af et oplyst gadebillede. 


Foto: Rejsegilde på elværket 1906

Med 79 år inden for produktionen af strøm, måtte elværket i 1982 dog for første gang, siden åbningen i 1906 slukke for strømmen. Dette skyldtes vedtagelsen af et nyt kulfyret kraftvarmeværk på havnen, som officielt blev indviet d. 14 oktober 1982. 

I otte år stod bygningerne på Sven Dalgaards Plads i Randers tomme. Men i 1985 besluttede byrådet at ombygge byens gamle elværk, og kunne i 1990 slå dørene op til det vi i dag kender som Værket - Randers’ nye musik- og teaterhus. 


Foto: Byggeri af ny sal til teaterhuset Værket 2001

Bygningerne er siden da blevet moderniseret. I 2000-2001 blev den gamle teatersal eksempelvis ombygget til det vi i dag kender som Store Sal. 

De historiske bygninger byder i dag på et væld af spændende arrangementer for børn og voksne i alle aldre. Kom til alt fra koncerter, comedy og skuespil i elværkets gamle bygninger der oser af både sjæl og charme. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook