Helsted Fremad viste tårnhøjt niveau i deres oprykningssæson

Cheftræner Kasper Christiansen blev kastet mod himlen, da holdet fejrede oprykningen (Foto: Kasper Christiansen)
Profilbillede
dato

I denne artikel ser vi tilbage på den forgangne sæson for Helsted Fremad IF's Serie 1-herrer, sammen med holdets cheftræner, Kasper Christiansen, som ser tilbage på sæsonen med stor tilfredshed og optimisme.

Forventningerne til holdet var helt tydelige inden sæsonen, og der var rig mulighed for at leve op til dem, fortæller Kasper Christiansen.

"Planen var at stabilisere vores præstationer, integrere vores unge spillere og forbedre træningskulturen."

De præstationer, som holdet kastede af sig, fik også bevist at evnerne til at indfri forventninger var til stede. Dette bringer overordnet set glæde frem hos cheftræneren.

"Det er overordnet gået godt, men med bump på vejen. I min optik er det lykkedes til fulde at integrere de unge. Vi har også kun haft én kamp hvor bundniveauet har været for lavt, og vi har haft mange kampe med et højt topniveau. Træningskulturen var i starten helt enorm god, men faldt i takt med at spillerne blev mentalt og fysisk trætte i løbet af sæsonen samt alle de miniferier der er er."

Kollektivet fortjener en klapsalve
I løbet af sæsonen kunne holdet også glæde sig over nogle særlige højdepunkter. Kasper Christiansen fortæller:

"Første halvdel af sæson er noget nær det bedste vi har præsteret i min tid i klubben. Både resultatmæssigt, præstationsmæssigt og træningsmæssigt. Det var et enormt højt niveau. Den start lagde også grobund for at vi var på førstepladsen fra første til sidste kamp, hvilket i sig selv er imponerende."

"Derudover synes jeg, at et enormt stærkt kollektiv fortjener en klapsalve. Vi har haft modgang i sæsonen, men det har kollektivet klaret flot."

Næste skridt for Helsted Fremad er at forberede sig til den kommende sæson. Kasper Christiansen giver sit besyv på, hvad holdet skal tage med sig ind i næste sæson.

"Forhåbentlig en bevidsthed om hvad der skal til for at præstere på højest mulige niveau. Og så selvfølgelig oprykningen, som jeg synes er fuldt fortjent."

Vi glæder os til at følge Helsted Fremad IF i den kommende sæson!

Kilde: Kasper Christiansen

Seneste på facebook