Søndag kl. 14:45 var scenen sat på Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane, da Helsted Fremad IF sendte Aarhus Black Vipers hjem med et 5-1-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds Helsted Fremad IF-cheftræner, der udtalte sig til VORES Randers efter kampen.
“Jeg er meget glad. Første kamp er altid svær, og det synes jeg også var gældende i dag, selvom resultatet viser noget andet. Momentvis fungerer vores spil, og i de perioder har Aarhus Black Vipers meget svært ved at håndtere os. Vi falder desværre også ud i perioder, og det skal vi have ændret.” fortæller Kasper Christiansen, og uddyber, hvad der lykkes.
“Vi har trænet rigtig meget genpres og opbygningsspil, og det så i momenter rigtig godt ud. Derudover har vi nogle tydelige aftaler i vores høje pres, som også lykkedes rigtig godt i perioder.”
Selvom 11 mand udgør et hold, er der alligevel nogen, der præsterede iøjnefaldende, ifølge Kasper.
“Der er mange spillere som gør det godt. Anders på kassen er for alvor med for første gang, og leverede godt selvom der ikke var meget at lave. Simon Snog scorer tre mål og arbejder stenhårdt. Claus Møller vinder vel alle dueller, har nogle virkelig gode afleveringer frem i banen og scorer efter et hjørnespark."
"Og Mathias Klysner binder vores spil rigtig godt sammen på midten, både offensivt og defensivt. Jeg kan nævne gode momenter med de resterende spillere også; når vi ramte topniveauet var det på grund af kollektivet, og ikke individuelle præstationer.”
På lørdag den 2. april møder Helsted Fremad IF VSK Aarhus. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane.
Kampens resultat:
5-1
til
Helsted Fremad IF
Række: Herrer Serie 1 - Forår 2022
22' | 1-0 | Claus Møller Olesen |
23' | 2-0 | Simon Snog |
30' | 3-0 | Simon Snog |
34' | 3-1 | Ukendt |
84' | 4-1 | Simon Snog |
93' | 5-1 | Mathias Fransen |