Blå Bog
46-årige Helle Weltz stiller op for Konservative til kommunalvalget i Randers Kommune. Helle er født og opvokset i Randers. I dag bor hun i den nyudviklede bydel, Sporbyen.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Det er mit hjem og min base, hvor jeg handler, dyrker fritidsaktiviteter, nyder naturen, går til kulturelle arrangementer og engagerer mig i, at gøre kommunen bedre.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Fordi jeg ønsker at styrke de borgerlige tanker i min kommune og jeg ønsker mere ordentlighed og samarbejde blandt politikerne.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Mere valgfrihed til den enkelte borger og mere frihed til den enkelte kommunale institution.
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
At finde ud af, hvem, der vil arbejde i samme retning som mig og lægge nogle planer i fællesskab, så flest muligt bliver hørt.
Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg er meget engageret i marinehjemmeværnet, jeg dyrker politik og historie.