Randers Stolefabrik blev grundlagt i 1875 af snedkermester Peter Justesen og gik oprindeligt under navnet H. C. Justesens Stole, opkaldt efter sønnen Hans Carl Justesen der senere overtog fabrikken.
Fabrikken beskæftigede sig oprindeligt primært med bygningssnedkerarbejde men det efterlod ikke meget beskæftigelse uden for byggesæsonen.
Foto: Arkiv.dk / Randers Stolefabrik i 1903
Derfor besluttede man sig for, at optage fabrikationen af stole, som senere skulle vise sig at blive fabrikkens hovedbeskæftigelse, hvorfor fabrikken først senere blev kaldt Randers Stolefabrik.
I 1948 opstod en voldsom brand på fabrikken, hvor naboer måtte evakueres og fabrikken efterfølgende brændte til grunden.
Foto: Arkiv.dk / Branden i 1948
Et øjenvidne fortæller; ”…gnisterne føg, ruder knustes, gardinerne brændte, og de måtte evakueres,” og Randers Stolefabrik stod nu overfor et kæmpe genopbygningsarbejde.
Men noget lærte man alligevel af ulykken, som opstod blot 2 år efter krigens afslutning. For efter mange år med krig og ødelæggelse, tilegnede man sig evnen til at komme hinanden nær og sammen rykke til handling.
Foto: Arkiv.dk / Genopbygningsarbejde 1949
En ung ingeniør ved navn C. M. Reeholm fik efterfølgende til opgave at rejse den nedbrændte fabrik, besluttede sig for at starte et firma, hvis første opgave blev at rejse fabrikken.
Fabrikken blev altså genopført og flyttede i 1962 til Helstedsgård. Blot et par år efter måtte fabrikken dog lukke. Dette skete i 1965.