Den 55-årige mand, som er ukrainsk statsborger uden bopæl i Danmark, blev anholdt efter at have ført en lastbil på Nordjyske Motorvej med en promille på over 2,0. På grund af den høje promille vurderes det til at være vanvidskørsel.
Hændelsen blev indledt, da en mandlig bilist kl. 13.23 ringede til politiet og rapporterede, at han kørte bag en voldsomt slingrende lastbil på Nordjyske Motorvej. Bilisten mistænkte, at chaufføren var påvirket, og hjalp med at guide en patrulje frem til rette sted.
Betjentene fik øje på lastbilen omkring Trige og kunne se, at den slingrede og kørte meget usikkert. Patruljen fik dirigeret lastbilen ind til siden og kontakt til den 55-årige mand bag rattet, som virkede beruset. En alkometertest viste af flere omgange en promille over 2,0, og der blev taget en blodprøve for at fastslå promillestørrelsen.
Den 55-årige fremstilles også på hjemrejseloven.