Grundlovsforhør i Randers: 35-årig sigtet for farlig brandstiftelse

dato

Ved Retten i Randers kl. 14.30 i dag fremstiller Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 35-årig mand i grundlovsforhør. Manden er sigtet for særlig farlig brandstiftelse efter straffelovens §180.

Politi og brandvæsen rykkede natten til onsdag kl. 01.52 ud til en brand i en etageejendom på Christian Hauns Allé i Randers C. Branden opstod i flere kælderrum og forårsagede kraftig røgudvikling i flere opgange. Brandvæsnet evakuerede flere beboere ved hjælp af stiger, men ilden blev slukket, og røgen luftet ud. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved branden, og kl. 02.42 kunne beboerne vende tilbage til bygningen.

Den 35-årige mand blev anholdt kort efter anmeldelsen tæt på sin bopæl i Randers C. Anklagemyndigheden har anmodet om dørlukning ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker i øjeblikket ikke at oplyse yderligere om sagen.

Kilde: Østjyllands Politi