Grundlovsforhør i Randers: 34-årig sigtet for groft overfald

dato

Ved Retten i Randers kl. 11.30 finder der et grundlovsforhør sted, hvor anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 34-årig mand. Manden er sigtet for et groft overfald på en 48-årig mand, der fandt sted i en lejlighed i det centrale Randers torsdag d. 5. marts kl. 06.00. Overfaldet blev udført i forening med to øvrige gerningsmænd, hvor den 48-årige blev udsat for flere slag i ansigtet og adskillige spark i hovedet.

Den 34-årige mand meldte sig selv til politiet i Randers fredag morgen kl. 08.40, efter at have været eftersøgt og mistænkt i sagen om overfaldet. Han er for nyligt blevet løsladt i forbindelse med lignende kriminalitet.

Derudover er den 34-årige også sigtet for en hændelse den 8. marts kl. 19.03, hvor han tog halsgreb på en vagt i et supermarked i Randers C og efterfølgende slog og skubbede vagten.

Kilde: Østjyllands Politi