Gør en forskel som kollega i anbringelsesteamet - vi søger en dedikeret medarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret omkring arbejdet med børn og unge, især dem, der er anbragt og deres familier? Så er du måske vores nye kollega i Familie- og rådgivningscenter! Vi udvider vores anbringelsesteam med en dedikeret medarbejder som led i en spændende proces, hvor vi arbejder på øget frisættelse i arbejdstilrettelæggelsen og et lavt sagstal.

Brænder du for at gøre en forskel, så er det dig vi leder efter. Kom til vores åbent hus i forbindelse med dette stillingsopslag mandag den 10. juni 2024 kl. 16.00-18.00. Her kan du møde nogle af dine kommende kollegaer, stille spørgsmål til arbejdsopgaverne og høre mere om anbringelsesteamet. Vi ser frem til at møde dig!

Om Familie- og rådgivningscentret:
Vi er organiseret i 4 teams: Modtagelse, Børneteam, Ungeteam og Anbringelsesteam. Udover myndighedsdelen har vi også et døgnkonsulentteam som bl.a. varetager samværsopgaver, familieplejen som superviserer og matcher plejefamilier samt vores interne institution, som har anbragte unge i alderen 14-18 (23) år.

Vi arbejder struktureret og med styr på basis i alle teams. Vores mål er at give udsatte børn, unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder.

Anbringelsesteamet:
Vi tror på, at en specialiseret viden inden for anbringelsesområdet er af afgørende betydning for de børn, unge og familier, vi skal hjælpe. Derfor har vi valgt at have et team, hvor vi er specialiseret inden for anbringelsesområdet.

I anbringelsesteamet har vi et tæt samarbejde med vores forebyggende teams. Det betyder, at som udgangspunkt vil anbringelsesteamet først overtage sagen, når beslutningen om anbringelse er taget. Vi mener, at denne snitflade bidrager til en bedre anbringelsesproces og et bedre samarbejde med de biologiske forældre. Vi ved, at et godt samarbejde er afgørende for en den gode anbringelse. Derfor har vi særlig fokus på at inddrage barnet og samarbejde med forældrene. Vi er løbende på udgik efter gode ideer, metoder og erfaringer indenfor vores område, så vi bedst muligt understøtter den gode og meningsfulde anbringelse.

Vi er et mangfoldigt team, med 8 børne- og ungerådgivere når det kommer til alder, personlighed og arbejdserfaring, og vi leder nu efter en ny kollega til at komplementere os. Vi værdsætter både erfaring og nye perspektiver, så uanset om du har mange år i branchen eller er nyuddannet, er du velkommen til at søge stillingen.

Vi er 2 børne- og ungerådgivere ude i forbindelse med det personrettede tilsyn. Det betyder at du altid vil have en sparringspartner ved din side og ikke står alene. Samtidig giver det mulighed for, at vi kan give feedback til hinanden.

Vi er åbne for at lære af hinanden og udfordre vores eksisterende praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores team.

Dine hovedopgaver i anbringelsesteamet er:

  • Opfølgning og personrettet tilsyn på anbringelsesstederne, som ligger rundt i landet med dertilhørende inddragelsessamtale med barnet/den unge
  • Opfølgning og inddragelse af forældrene i anbringelsen, herunder udarbejdelse af forældrehandleplaner
  • Administrativt arbejde med journalnotater, barnets-/unge plan, samværsafgørelser m.m.
  • Udfærdigelse af indstillinger til Børn- og ungeudvalget
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • Koordinerende opgaver ift. bl.a. støttet og overvåget samvær, skolesamarbejde mv.

Fagligt kan du:
  • arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret
  • kan orientere dig i og handle efter lovgivningen
  • arbejde struktureret og organisere det administrative arbejde
  • prioritere i en travl hverdag og har en skarp næse for, hvilken opgave du skal løse først
  • have fokus på inddragelse af familiernes netværk og dets ressourcer
  • modtage supervision
  • have fokus på det tværfaglige samarbejde og vidensdeling

Som person er du:
  • åben og nysgerrig på egen praksis og tør at dele faglige udfordringer
  • i stand til at modtage og anvende konstruktiv kritik
  • ressourceorienteret, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • en holdspiller og tager ansvar for at bidrage positivt til vores sociale fællesskab
  • med på at være mange timer på de danske veje

Du får:
  • dygtige, engagerede og motiverede kollegaer
  • et fællesskab, hvor socialrådgivere, afdelingsledere og administrativt personale, arbejder tæt sammen
  • gode arbejdsforhold med alsidige og helhedsorienterede arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads, hvor vi har fokus på kerneopgaven og på at følge med udviklingen på vores område
  • fast supervision
  • mentorordning i de første 3 måneder – med et oplæringsprogram, som tilrettelægges ud fra dit behov
  • invitation til flere sociale arrangementer i løbet af året

IT-systemer og metoder:
Vi arbejder med ICS, SOS/LØFT og med DUBU 3.0.

Der vil være oplæring i SOS med 2 kursusdage inden for den første periode af ansættelsen.
Herefter vil der løbende blive tilbudt sparring på metoden.

Vilkår:
Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, så opfordrer vi alle til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Line Madsen, konstitueret afdelingsleder i anbringelsesteam på telefon 21 49 74 89 eller Tina Madsen, socialfaglig konsulent på telefon 51 42 66 11.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Udover løntrinene gives et myndighedstillæg svarende til cirka 24.000 kr./årligt før skat.

Du skal have kørekort B, og du skal være villig til at stille egen bil til rådighed ifm. arbejdsrelateret kørsel.

Ansættelsessamtaler:
21. juni 2024

Ansættelsesforhold:
Fuldtidsstilling

Tiltrædelse:
1. august 2024

Ansøgningsfrist:
16. juni 2024

Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familie- og rådgivningscenter, Odinsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055318

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook