I søndags tog Kristrup Boldklub turen til Vestjysk Bank Arena, Hadsten, hvor de mødte Hadsten Håndbold.
Det var til stor succes for netop Kristrup Boldklub-mandskabet, som kunne notere sig en sejr på cifrene 9-13. Fra cheftræner, Fabian Scheffler lyder det:
Drengene lagde en målrettet indsats for dagen ved søndagens opgør mod Hadsten, og jeg er imponeret over, i hvilken grad drengene formår at holde fokus hele vejen igennem i kampen. Inden kampen havde vi aftalt, at vi skulle dække meget aggressiv og offensivt, for at sætte os på kampen fra første minut, og drengene leverede varen.
Scheffler sætter et par ord på, hvordan sejren kom i hus:
Sejren i dag skyldes primært en god holdindsats, hvor drengene snakker godt sammen og hjælper hinanden i forsvaret. Selvom Hadsten får lov at spille meget lange angreb, så holder vi fokus og koncentrationen. I angrebsspillet formår vi at holde antallet af fejlene på et minimalt niveau. Det var også fantastisk at opleve, at de drenge som ikke kom på banen, heppede på deres kammerater og sørgede for en god stemning.
Spørger man cheftræneren er der særligt en enkelt præstation, der især medførte til sejren:
Det var en fantastisk holdindsats i forsvaret i dag, men vores målvogter Mathias Kaas leverede en imponerende indsats. I anden halvleg lukker han målet fuldstændig ned, og sikrer sejren til os. Helt upåvirket af den intense stemning fra tilskuerne, bevarede han roen og leverede til varen.
Kom til næste kamp
Cheftræner Scheffler opfordrer yderligere til, at folk kommer og støtter drengene i deres kommende kamp:
"Søndag den 21. november klokken 14.15 skal vi spille topkampen mod Alliancen Bjerregrav, og vi håber at se så mange som muligt i hallen, så drengene får den støtte og opbakning til at vinde kampen."
Kampen fløjtes op i hallen på Tirsdalens Skole.
Kampens resultat:
9-13
til
Kristrup Boldklub
Række: U-15 Drenge A
Foto: Kristrup Boldklub U15-Drenge // Fabian Scheffler