Genopslag - graver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag – Graver uden kirketjeneste

Stillingen som graver ved Hornbæk Kirke, Hornbæk Sogn i Randers Søndre Provsti er ledig snarest muligt, da vores nuværende graver er gået på pension. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Hornbæk sogn er en del af femsognspastoratet De fem sogne, som foruden Hornbæk består af Tånum, Borup, Kousted og Råsted sogne, der alle har en kirke og en kirkegård.
Stillingen er med ansættelse i Hornbæk, men graveren vil også indgå i samarbejdet med de øvrige sogne efter de til en hver tid gældende samarbejdsaftaler mellem sognene.

Hornbæk sogn har 3998 indbyggere og 6 fastansatte i sognet. Sognet er kendetegnet ved at være tæt på Randers by, samtidig med at det er tæt på naturen. Sognet består både af det gamle landsbygadekær med tilhørende bebyggelser og større nye udstykninger med boliger til børnefamilier.

Vi ønsker at du:

Har kendskab og erfaring med det grønne område. Du må gerne være gartneruddannet, men det er ikke et krav.

  • Kan arbejde selvstændigt på kirkegården med ansvar for tilrettelæggelse af alle arbejdsopgaver over et år.
  • Har interesse for og er engageret i fortsat udbygning af grøn kirkegård.
  • Er ansvarlig, pålidelig og servicemindet overfor kirkegårdens brugere og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har de fornødne IT-kundskaber og adminitrativ flair med opgaver for oprettelse og ajourføring af gravsteder og aftaler i kirkegårdssystemet.
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og dermed aktivt er med til at sikre et godt arbejdsmiljø for alle.
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En fastansættelse med gode kolleger i et godt arbejdsmiljø.
  • Gode personalefaciliteter.
  • Et godt samarbejde med det øvrige personale og præster både i sognet, men også i de øvrige sogne i pastoratet.
  • Stillingen er uden kirketjeneste, da du også får en kirketjener som kollega.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår eller har indgået med andre menighedsråd.

Ansættelse sker ved Hornbæk Sogns Menighedsråd beliggende Hornbæk Kirkevej 7, 8920 Randers

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, hvis kandidaten ikke har en gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 330.381 kr. – 394.347 kr. (nutidskroner 1.4.2024)

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, hvis kandidaten har en gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012 kr. – 410.442 kr. (nutidskroner 1.4.2024).

Der er rådighedsforpligtelse uden kirketjeneste til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 13.631,54 kr. (nutidskroner 1.4.2024).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Birthe Andersen på telefonnummer 21556022.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 8516fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 5. maj 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 16. maj 2024.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

HORNBÆK MENIGHEDSRÅD, Kobbervej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035205

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook