I sidste uge modtog et samlet team hos Gas & Vandmesteren, Randers Kommunes CSR-certifikat, som årligt tildeles 20 lokale virksomheder, som gør en særlig indsats for at sikre et mere rummeligt og mangfoldigt arbejdsmarked, hvor alle får mulighed for at bidrage efter evne.
Hos Gas & Vandmesteren bidrager vi flere gange årligt med praktikpladser og jobafklaringsforløb, som i flere tilfælde har ført til ansættelser. Det har faktisk altid været en del af Gas & Vandmesterens politik og DNA at være en social ansvarlig og inkluderende arbejdsplads, hvor vi i fællesskab tilpasser rammerne sådan at vi skaber plads til udvikling og forskellighed. Det være sig i form af fastholdelse af nuværende medarbejdere, udviklingsforløb, fleksjob og uddannelsesmuligheder for både unge og voksne. Til stor værdi for os som virksomhed og vores medarbejdere, men også for samfundet.
Tak til Randers Kommune og tak til Tine Arensbach og Peter Gjandrup Møller fra Jobcenter Randers for besøget og anerkendelsen. En kæmpe tak skal der også lyde til vores fantastiske medarbejdere, der hver dag tager et socialt ansvar ved at være aktive medskabere og den daglige drivkraft, der gør det muligt for os at skabe muligheder for andre i lokalområdet.
- Det skal vi og det vil vi fortsat i fællesskab blive ved med at gøre
Vi ønsker jer alle en go' weekend!
Støt lokalt og giv Gas & Vandmesterens Facebookside et like og følg med i, hvad der ellers sker.
Du kan også se mere om Gas & Vandmesteren på deres hjemmeside.
Gas & Vandmesteren modtager Randers Kommunes CSR-certifikat for social ansvarlighed
Kilde: https://www.facebook.com/807357253723855/posts/1266179434508299