BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at skabe fysisk, psykisk og social trivsel for borgere med erhvervet hjerneskade? Og ønsker du engagerede kollegaer og fleksibilitet i forhold til egen arbejdsplan? Så kom med på holdet på Svalevej og bliv en del af en tværfaglig arbejdsplads i udvikling.
Team 1-2 på Svalevej søger en dygtig fysioterapeut til en fast stilling i dag- og aftenvagter. Hos os har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din dagligdag, og du vælger selv, om du vil arbejde hver 2., 3. eller 4. weekend – det er helt op til dig!
Svalevej er et større socialpædagogisk botilbud. Vi arbejder med afsæt i en neuropædagogisk tilgang og den nyeste viden om erhvervet hjerneskade. Vores mål er at hjælpe borgerene til et meningsfuldt og aktivt liv med højt niveau af selvbestemmelse.
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
• Stor arbejdsglæde, engagerede kollegaer og en nærværende leder
• Grundig introduktion til borgerne og kerneopgaven gennem introprogram med mentorordning
• Intern uddannelse i Neuropædagogik samt øvrige kurser relevante for kerneopgaven
• Et afvekslende job med rig mulighed for både faglig og personlig udvikling, og hvor du kan bruge en bred vifte af dine kompetencer
• Løbende faglig sparring og supervision af vores konsulenter
• Egen fysioterapi og træningsrum
• Socialt fællesskab mellem persoanle på tværs af Svalevej.
Dine opgaver
Som fysioterapeut vil du primært være tilknyttet team 1+2, men du vil også have terapeutiske opgaver ved andre borgere på Svalevej. Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige fysio- og ergoterapeuter.
Herudover skal du:
• Være tovholder på de fysioterapeutiske indsatsområder for borgerne i samarbejde med dine monofaglige og tværfaglige kollegaer.
• Arbejde målrettet, systematisk og kontinuerligt med mål og delmål ud fra borgernes §141 handleplan.
• Indgå i den daglige PADL samt ADL efter behov hos den enkelte borger.
• Løbende kontakt med eksterne samarbejdspartnere.
• Daglig dokumentation i Sensum.
• Have et løbende fokus på, hvordan din faglighed kommer borgeren til gode, i muligheden for øget indflydelse på eget liv.
Vi forventer at du:
• Ønsker at hjælpe borgerne i deres hverdag – det kan være alt fra træning, relevante aktiviteter, plejeopgaver, sundhedsfaglige opgaver og pårørende kontakt.
• Har et ønske om at arbejde med borgere, som har betydelige fysiske og kognitive udfordringer.
• Kan skabe overblik og arbejde struktureret og selvstændigt med dine arbejdsopgaver.
• Byder ind med din monofaglighed i det tværfaglige samarbejde i forhold til helhedsorienteret perspektiv og altid med borgeren i centrum.
• Er tydelig og nærværende i mødet med borgerne og ser mennesket bag de udfordringer, som borgeren kan have.
• Kan se vigtigheden af og har erfaring med at dokumentere din indsats.
• Er fleksibel og kan trives med vekslende arbejdstider.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. august 2024. Stillingen er med opstart den 1. september 2024 eller hurtigst muligt herefter.
Vi kalder løbende ind til samtale.
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller varig fysisk funktionsnedsættelse. Svalevej består af 5 teams med 34 pladser i alt, fordelt på 2 huse. Du kan læse mere om Svalevej og hele Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk
For mere information, kan du kontakte afdelingsleder Marie Lund på +45 3071 4475 eller på maelnd@rm.dk. I uge 30-31 kan du kontakte afdelingsleder Karina Rousing på +45 5189 1228.
Stillingerne er som udgangspunkt opslået som fuldtidsstillinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084614