BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer pr. uge fra den 14. august 2023 - 31. marts 2024
Døgngenoptræningen i Assentoft, Svalevej 11, Randers Kommune er et tilbud om intensiv genoptræning for borgere med nedsat funktionsevne efter akut opstået sygdom eller efter almen svækkelse. Det kan for eksempel dreje sig om borgere med apopleksi eller anden senhjerneskade, hoftebrud, benamputation, svækkelse efter svært sygdomsforløb m.v.
Afdelingen består af 13 midlertidige døgnpladser, som benyttes af borgere fra hele Randers Kommune. Opholdets længde vurderes individuelt i forhold til den enkeltes borgers behov og forløb i samarbejde med en central visitationsenhed.
Som kollega på Døgngenoptræningen bliver du en del af et tværfagligt ” hold” bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social-og sundhedsassistentelever.
Døgngenoptræningens indsats er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål for et godt og aktivt liv. Genoptræningen tilrettelægges individuelt og foregår i alle de daglige aktiviteter, og tager udgangspunkt i en rehabiliterende tankegang. Der varetages træning med udgangspunkt i genoptræningsplaner på basalt og avanceret niveau samt genoptræningsplaner lydende på specialiseret rehabilitering.
Vi ønsker en fysioterapeut med
- en positiv tilgang til samarbejde samt lyst og evne til at tænke nyt og kreativt
- erfaring med genoptræning af neurologiske borgere især senhjerneskadede
- selvstændigt kan planlægge og iværksætte træning og tilpasse, hvis det planlagte alligevel ikke kan lade sig gøre
- erfaring med genoptræning af forskellige diagnosegrupper
- evne til at bevare overblikket og roen i en omskiftelig hverdag
- lyst og evne til at arbejde i høj kompleksitet og helhedsorienteret tænkning
- humoristisk sans og deler den gerne -:)
Vi tilbyder
- en dynamisk og spændende arbejdsplads
- en arbejdsplads med mulighed for at sætte præg på videreudvikling af afdelingen
- stor grad af medindflydelse og medbestemmelse i det daglige arbejde
- et positivt arbejdsmiljø med et godt kollegialt sammenhold
Yderligere oplysninger
fås hos fysioterapeuterne Inge-Lise Molbo eller Mathilde Skifter på telefon 89 15 27 39 eller centerleder Gitte Gregersen på telefon 51 34 36 20.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Den 28. juni 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Svalevej 11 Assentoft, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111652
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853347