Fysioterapeut søges til fast stilling i Fysio- og Ergoterapien Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling med start fra 1. oktober 2023. Stillingen er på 37 timer men med mulighed for mindre.

Arbejdstiden er primært i dagtid i hverdage, men der er også vagter til kl 21.00 samt arbejde i weekend og på helligdage.

Vi søger en ny kollega der kan varetage opgaver primært inden for det medicinske speciale og den daglige gang vil blive på hhv. medicinsk sengeafdeling og akutmodtagelsen.

Arbejdsopgaverne er fortrinsvis vurdering af funktionsevne og respiration samt behandling – herunder træning og respirationsfysioterapi, vurdering af hjælpemiddel- og genoptræningsbehov.

Vi kan tilbyde en god og til tider travl arbejdsplads med et stort fagligt og socialt engagement. 

Der er gode muligheder for at udvikle sig og der foregår hele tiden vidensdeling både mono og tværfagligt. Vi mener at alle spørgsmål er velkommen og forventer at der hele tiden reflekteres over egen praksis.

Vi er en meget energisk og engageret gruppe som altid hjælper hinanden også på kryds og tværs af specialer. 

Terapeutgruppen er en meget åben og social gruppe. som har en stor alders spredning og en bred vifte af viden og erfaring i forhold til de forskellige specialer.

Du vil blive tilbudt introduktion til afdelinger og arbejdsopgaver med løbende feedback og opfølgende samtaler. Du vil også blive tilknyttet en mentor.

Organisatorisk hører vi til i Kirurgisk Fællesafdeling. Der er ansat 8 ergoterapeuter, 23 fysioterapeuter og en servicegruppe på 4 personer. Derudover har vi en udviklingsterapeut ligesom vi er klinisk undervisningssted for både fysioterapeut og ergoterapeut studerende.

Vi søger en kollega:

  • med opdateret viden og erfaring inden for behandling af hospitals indlagte patienter med medicinske sygdomme.
  • som har erfaring med akutte patientforløb og som kan prioritere i komplekse faglige problemstillinger.
  • der er i stand til at skabe overblik over patientflow
  • der er i stand til selvstændigt at prioritere dagens opgaver
  • trives i en spændende og uforudsigelig hverdag
  • der ser sig selv som en vigtig medspiller i teamet og er i stand til at arbejde tværfagligt
  • som er med til at vedligeholde den gode trivsel og stemning i gruppen og på afdelingen generelt

Yderligere oplysninger kan fås hos: 

Specialeansvarlig fysioterapeut Rikke Nørgaard Sørensen, tillidsrepræsentant for fysioterapeuterne Lars Engelst Pedersen, begge træffes på tlf. 78421980.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn og ansættelsesforhold fastsættes iht. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist d. 18/8 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.5/9 23.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/fysioterapeut-soges-til-fast-stilling-i-fysio-og-ergoterapien-regionshospitalet/2qq2il/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857080

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook