Jazz Randers havde rigtig pænt besøg til den første af årets fire frokostjazzarrangementer, og lørdag 5. marts præsenterer jazzklubben endnu et par timer med tre stykker smørrebrød og en underholdende jazzkoncert.
På scenen står The Jazz Pop Trio med sangerinden Janni Lavrsen, der bakkes op af en trio med Ole Hermansen på piano, Jesper Carlsen på bas og Garo Terkesch på trommer. Repertoiret spænder over kendte jazzstandards og jazzificerede popnumre, der er genkendelige og trofaste mod originalerne. Altså en koncert med både ”On The Sunny Side Of The Street” og "Beach Boys". Mere sommerligt bliver det næppe i marts.
I november og december er der igen frokostjazz på Underværket. I de lyse måneder holder Jazz Randers aften-koncerter, som starten torsdag 1. april med det unge internationalt kendte orkester Girls In Airports.