Blå Bog
23-årige Frida Valbjørn Christensen stiller op for Enhedslisten til kommunalvalget i Randers Kommune. Frida er født og opvokset i Randers Nordby. I dag er hun bosat i Randers C.
Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Den betyder meget for mig. Det betyder dog endnu mere for mig at skabe god velfærd til de borgere, der bor her.
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg gennem de sidste fire år i Randers byråd har fundet ud af, at os, der sidder for de små partier rent faktisk kan flytte noget. Det gælder både, når vi stiller enkeltstående forslag, men også, når vi samarbejde med de partier vi er enige med om konkrete emner.
Samtidig er der i høj grad fortsat brug for forbedringer på velfærden og det grønne område.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Det er vigtigt for mig, at der sker en økonomiske omprioritering i Randers Kommune. Ved at skærer ned på prestigeprojekter, såsom Flodbyen Randers, Klimabroen og de mange penge vi hvert år donere til eliten, vil der både være råd til at sikre værdighed på velfærdsområderne og en seriøs indsats på det grønne område.
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Der er helt klart brug for, at vi får gjort Randers Kommunes klimaplan mere ambitiøs og handler på den. Det nytter f.eks. ikke, at afbrænding af træflis medregnes som en CO2-neutral energikilde. Så det vil vi tage fat på. Samtidig vil vi fortsætte kampen mod besparelser på velfærdsområderne.
Hvad er dine fritidsinteresser?
Det meste af min fritid får med politisk arbejde. Derudover læser jeg og strikker.