Værkets foyer byder i efteråret på masser af gratis arrangementer for børn og voksne. Glæd dig til Beatfortælling med Marianne van Toornburg, storyteller Susan Ørum og guitarist Mikkel Grue.
Nogle fortællinger har så meget rytme, at hjertet hamrer hurtigere. Noget musik har så meget fortælling, at lyttelapperne folder sig endnu mere ud, mens fødderne tapper til rytmen. Det krydsfelt kalder sanger/sangskriver Marianne van Toornburg og storyteller Susan Ørum for ”beatfortælling”. Med sig har de den rutinerede og elegante guitarist Mikkel Grue, der spiller musikken hjem. Du kan møde dem i Foyeren, når de blander livekoncert og fortælling i en begivenhed, der appellerer til både latter,eftertænksomhed og tårer.
Med fri entré - efter først til mølle-princippet.
Siddepladser - og begrænset kapacitet som følge af corona.
Værket afvikler altid arrangementer efter de på tidspunktet gældende corona-retningslinjer.
Dato: Lørdag 21. november 2020
Tidspunkt: Kl. 15.00
Pris: Gratis Entré
Adresse: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1