BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælpere til vuggestue, børnehave og fritidshjem i hus, hvor vi har børn og unge i alderen 0-18 år.
Hvis du kan se dig selv i en ganske særlig institution, hvor vi har børn og unge i alderen 0-18 år under samme tag så er vi lige stedet for dig.
Vi er en selvejende institution, som i dag har vuggestue, børnehave, fritidshjem og ungdomsklub - så vi har børn og unge i alderen 0-18 år – og deres familier under samme tag. Vi skaber den røde tråd gennem barnets liv ved at have fokus på sammenhænge med respekt for det enkelte barns og families følelser, normer og kultur. Stillingerne er til vores vuggestue, børnehave og fritidshjem, men du skal være indstillet på, at vi tænker huset som en helhed med sammenhæng ud fra børnenes behov. Derfor er udgangspunktet, at du ansættes til HELE huset.
I dagligdagen vægter vi relationer, trivsel og et ”roligt nervesystem” i et fællesskab, hvor der er plads til alle og hvor alles bidrag bliver værdsat - det gælder for børn og familier, men også kollegialt.
Vores primære mål er at skabe positive spor i barnets/familiens liv - og det gælder gennem hele barnets liv i KFUM’s Institutioner.
Det er meget essentielt for os, at du i din tilgang til børnene er et nærværende og varmt menneske og at du ser relationerne til børnene og forældrene som det vigtigste. For os er det ekstremt vigtigt, at du skaber en relation til det enkelte barn før du stiller krav til det.
Endvidere forventer vi, at du
- indstillet på, at vi har høje forventninger til dine menneskelige egenskaber og dine evner til refleksion - herunder selvrefleksion.
- er psykisk robust, omstillingsvillig, fleksibel, handlingsorienteret - og har humor og tør træde på tynd is.
- ser udfordringer i stedet for problemer.
- er nærværende, engageret og motiverende i dit samvær med børnene.
- er forpligtende, relationel stærk og kompetent. Det gælder både i det relationelle arbejde mellem dig og børnene, børnene i fællesskabet og i samarbejde med forældrene.
- kan indgå i et forpligtende socialt samarbejde med kollegaer og ledelse - hvor trivsel og ansvar påhviler den enkelte sammen med fællesskabet.
- kan arbejde i tidsrummet mellem 6.30 og 17.00.
- grundlæggende ansætter vi mennesker med det vi kalder ”talentet”, som handler om værdier, holdninger og relationelle evner – de øvrige forskellige praktiske kompetencer udvikler vi sammen undervejs.
KFUM’s Institutioner er en selvejende institution, hvilket giver os en lidt bredere mulighed for fleksibilitet - og som gør os lidt speciel…på den fede måde. I vuggestuen er der 14 børn og i børnehaven er der pr. 1. februar 40 børn, der er aldersopdelt på to stuer. I fritidshjemmet er der pr. 1. marts 35 børn – alle børn går på Nørrevangsskolen.
Vi ser barn og familie som sammenhængende og vi arbejder med helheden som forudsætning for at skabe den rette udvikling. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige fritidshjem og daginstitutioner i Nordbyen og med Nørrevangsskolen - så det, at leve og bo i Nordbyen også opleves som en sammenhæng. Personalet i vuggestuen, børnehaven og fritidshjemmet arbejder tæt sammen og oplever sig som en helhed med det samme mål for børnene og løsningen af kerneopgaven. Ungdomsklubben har åbent tirsdag, fredag, lørdag og søndag og er et tilbud til områdets unge mellem 10 og 18 år. Personalet her er timelønsansatte og har jobbet i ungdomsklubben som deres sekundære job. Alligevel ses alle ansatte som en samlet del af KFUM’s Institutioner selvom de har ansættelse forskellige steder i huset.
Vi er beliggende på Glarbjergvej i Nordbyen, Randers. Selvom vi er placeret i boligområde med etagebyggeri har vi store og gode grønne områder med mange kvadratmeter legeplads, boldbaner, gemmesteder - og så har vi swimmingpool. Vi har også en minibus så børnene i mindre grupper kan komme på udflugt. Nordbyen er kendetegnet ved mangfoldighed på alle niveauer. Det ser vi som en gave og stiller krav til os som fagpersoner - og til vores tilgang til tingene som mennesker.
Vi opfordrer til, at hvis du kan se dig i denne stilling, søger uanset hvilken erhvervserfaring du har da vores holdning er, at du kan lære de praktiske ting, men de menneskelige egenskaber og værdier kan ikke tillæres - dem besidder man og de er for os de vigtigste. Du bedes angive, hvis IKKE du kan se dig arbejde i alle 3 institutionstyper.
Vil du høre mere
om stillingerne kan du kontakte souschef Sandra Gyde på telefon 61 13 77 73 eller institutionsleder Claus Krogsholt på telefon 22 98 42 96.
Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem - ansøgningsfristen er torsdag den 25. januar 2024 kl. 23.59.
Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt tirsdag den 30. januar 2024 om eftermiddagen/aftenen.
Stillingerne er fastansættelser på 37 timer ugentligt. Skulle du have ønske om en anden stillingsgrad bedes du anføre dette i din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Tak for din interesse - hvis du bliver den heldige forventer vi, at du starter den 1. marts 2024 – eller gerne før, hvis du kan.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KFUMs Institutioner, Glarbjergvej, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973493