Foråret er på vej: Tid til at køre på to hjul med KK-KØR!

Hos KK-KØR åbner de igen op for muligheden for at tage motorcykelkort, så du kan være klar til foråret og sommeren 2024 (Foto: KK-KØR)
Profilbillede
dato

Efter en vinter fyldt med sne og kulde begynder solen endelig at skinne, og foråret er på vej. Med de lysere dage og varmere temperaturer kommer også lysten til at komme ud på de to hurtige hjul og nyde friheden på vejen.

Hos KK-KØR åbner de igen op for muligheden for at tage motorcykelkort, så du kan være klar til foråret og sommeren 2024.

Sidste år investerede KK-KØR i helt nye motorcykler, hvilket gør det super lækkert og nemt for dig at lære at køre motorcykel. Og ja, de har selvfølgelig motorcykler til alle tre kategorier, så tøv ikke uanset alder.

"Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at eleverne hos KK-KØR har en god oplevelse," lyder det fra Katrine Kjeldsen.

Du kan eventuelt tage en ven eller et familiemedlem med under armen og gøre det til en hyggelig oplevelse at tage kørekort sammen.

"Vi gør det, fordi det er mega fedt at køre motorcykel, og den oplevelse vil vi gerne dele med vores elever. Når det så er sagt, er det allervigtigste, at vi får nogle sikre motorcyklister ud på vejene."

Tilmeld dig holdstart til motorcykel her


Den nye motorcykel ved KK-KØR (Foto: Privat)

En opfordring til randrusianerne
Men det er ikke helt uden risiko, og derfor kommer KK-KØR med en opfordring til randrusianerne.

"Desværre forbinder mange det med at køre motorcykel med noget farligt, men hvis man blot lærer at køre sikkert og forholder sig til alle forholdene ude i trafikken, er det ikke farligt at køre motorcykel. Så vi håber selvfølgelig, vi kan være med til at øge sikkerheden for alle de motorcyklister, vi sender ud på vejene," siger Kasper.

Han ønsker tilmed, at slå et slag for, at alle i Randers og omegn respekterer, at der er motorcyklister, som måske er ude at køre for første gang på vejene:

"Vi oplever desværre, at nogen bilister kan finde på at trække ind mellem vores skolevogn og motorcykeleleverne eller ind mellem eleverne på motorcykler. Vi som kørelærer sidder i en bil bagved eleverne og har radiokontakt med dem," fortæller Kasper og fortsætter:

"Foran kører der op til tre elever på motorcykel med skolevognskilt på, så vi håber, I vil respektere, at vi overholder fartgrænserne og at I bliver bag ved os. Så kommer alle sikkert hjem."

Med foråret på vej og KK-KØR's tilbud om motorcykelkørekort er det nu tid til at gribe chancen for at føle vinden i hovedet og friheden på vejen på to hjul.

Du har mulighed for at læse mere om KK-KØR her på VORES Randers, eller på deres egen Facebookside og hjemmeside.


Gråbrødrestræde 2 i Randers har været hjemstedet for KK-KØR siden 2019, hvor Kasper Kjeldsen og Katrine Kjeldsen besluttede sig for at skabe mere end bare en køreskole. (Foto: Privat)

Kilde: KK-KØR

Seneste på facebook