Det seneste døgn er der blevet anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds, hvoraf tre af dem fandt sted i Randers.
På Løgstørvej i Randers SV blev der begået indbrud tirsdag d. 4/2 mellem kl. 08.10 og kl. 15.30. Samme dag blev der også begået indbrud på Romaltvej i Randers SØ mellem kl. 09.15 og kl. 18.40. Senere samme aften, kl. 19.29, skete der endnu et indbrud på Østervænget i Randers SØ.