I løbet af det seneste døgn er der anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. Heraf er fire indbrud sket i Randers.
To af indbruddene fandt sted på Elmevej i Randers SØ onsdag den 30. september. Derudover blev der begået et indbrud på Strindbergsvej i Randers NV mellem tirsdag den 29. september og onsdag den 30. september. Endelig blev der også anmeldt et indbrud på Kavalerivej i Randers NØ onsdag den 30. september.
Kilde: Østjyllands Politi