BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har forrygende travlt hos Albers-Hansen Danmark A/S og søger derfor hurtigst muligt 2 nye kontrollører – 1 til Sjælland og 1 til Jylland. I vil blive en del af et team på 14 kontrollører der alle servicerer vores kunder på havne i Danmark og Sydsverige. Jeres opgaver bliver at godkende skibe til lastning/losning samt tage løbende prøver af lasten undervejs og sikre at alt går rigtigt til. I har personlig gennemslagskraft og motiveres af at arbejde struktureret og efter nøje beskrevne procedurer.
Albers-Hansen Danmark A/S er en del af Control Union som er et verdensomspændende netværk af logistik-, inspektions- og certificeringsvirksomheder, der er aktive i over 70 lande, hvilket sikrer et stærkt internationalt samarbejde.
Fra vores kontor i Assentoft lidt udenfor Randers koordinerer vi inspektioner i hele Skandinavien. Vores kompetente og fagligt dygtige kontrollører har stor erfaring i at føre tilsyn med lastning, losning og kontrol af landbrugsvarer, biomasse, vegetabilske olier, melasse og en lang række andre produkter.
Du har det godt med:
• At fleksibilitet og frihed går hånd i hånd.
• At ikke to dage er ens.
• At der kan forekomme en del rejsedage.
• At kundeservice er vores absolutte topprioritet.
• At fleksibilitet og omstillingsparathed vægtes højt, da vi sjældent kan planlægge ret langt frem i tiden.
• At arbejde selvstændigt, men er god til at samarbejde med andre når det kræves.
• At opgaverne kommer med kort varsel, oftest dag til dag.
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring fra lignende job, dog ikke et krav
• Er selvstændig, disciplineret og løsningsorienteret.
• Har erfaring med/kendskab til korn og foderstoffer samt evt. træpiller.
• Behersker dansk i skrift og tale.
• Behersker engelsk i tale.
• Forstår og taler lidt svensk, det vil være en fordel, men ikke et krav (eller er villig til at lære det).
• Behersker IT på almindeligt brugerniveau.
• Er smilende, serviceminded og god til at tale med mennesker.
• Trives med uforudsigelighed.
• Er god til tal og kan håndtere at procedurer og arbejdsgange tilsendes på skrift.
• Bor i det midtsjællandske eller trekants området
Vi tilbyder:
• Grundig oplæring, løbende uddannelse og produkttræning.
• et uformelt arbejdsmiljø hvor der er højt til loftet, humor og hvor alle løfter i flok.
• Gensidig respekt og frihed under ansvar.
• Pensionsordning og Sundhedssikring
Er du vores nye kollega?
Du kan læse mere på www.albers-hansen.dk, og har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Henrik Illum Nielsen eller Rasmus Mathiesen på telefon 79601360.
Ansøgning sendes til hin@albers-hansen.dk – gerne hurtigst muligt da samtaler vil blive afholdt løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALBERS-HANSEN DANMARK A/S, Virkevangen, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: hin@albers-hansen.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850289