I dag kl. 11:30 fremstilles fire udenlandske mænd i grundlovsforhør i Retten i Randers. Mændene, som er henholdsvis 30, 38, 47 og 59 år gamle, er sigtet for tyveri af entreprenørmaskiner.
Hændelsen fandt sted lørdag aften omkring kl. 20:30 på en byggeplads på Niels Ebbesens Vej i Randers NV, hvor de blev set i færd med at læsse maskinerne på en lastbil. Patruljer fik kontakt til lastbilen, som blev bragt til standsning på Industrivej i Randers NV, og føreren blev anholdt.
De tre øvrige mænd blev fundet og anholdt på en adresse i Grundfør. Der er for nuværende ikke yderligere oplysninger til sagen.