Sundhedsfagligt personale til faste aftenvagtsstillinger til center i udvikling
Stillingerne ønskes besat 1. februar 2026 eller snarest herefter. Mødetid for stillingerne er kl. 16-22, med et rul som hedder 5-2 og med weekendvagt hver 2. weekend. Ønsker du flere timer kan dette imødekommes med ekstra dag- og aftenvagter.
Vi er et center med 15 år på bagen med 31 boliger. Møllebo er nu ved at omdanne sig fra ældreboliger til plejeboliger.
Vi er en personalegruppe, som ser muligheder i udfordringer og sætter pris på humor. Vi har stor omsorg for hinanden, hvor samarbejde på tværs og udvikling vægtes meget højt.
Hos os er der altid mulighed for at holde sig opdateret med interne kurser og samtidig vil du altid have mulighed for sparring med kollegaer.
Vi søger en kollega, som
Er ansvarlig og kan tage selvstændige beslutninger.
Besidder stor rummelighed i arbejdet med ældre mennesker og borgere med misbrugsproblemer, psykiske diagnoser og senhjerneskader, hvor der tænkes livskvalitet i hverdagen.
Har et positivt livssyn.
Ser en vekslende hverdag og uforudsigelighed, som en spændende udfordring.
Er ansvarsfuld, engageret og har overblik.
Har flair for IT og elektronisk dokumentation – kendskab til KMD Nexus kan være en fordel.
Er med til at sikre et godt arbejdsmiljø.
Kan yde helhedspleje hos komplekse borgere med fokus på rehabilitering.
Skal koordinere og planlægge med kollegaer ved ferie, kurser m.m.
Forholder sig til Randers kommunes instrukser og kompetenceprofiler.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Ved ansættelsen skal der kunne fremvises straffeattest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til centerleder Annette Holck, telefon 29 37 21 23.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4
Ansættelsesforhold:
22-37 timer i gennemsnit pr uge.
Fastansættelse.
Tiltrædelse 1. februar 2026 eller snarest herefter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Omr NORD Møllebo - Rækkehuse aften, Infanterivej, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/033b29a3-2902-4304-aa74-786f0764c606