Team Nordøsts U15-piger skulle søndag i kamp for første gang i det nye år, da de fik besøg af Støvring Håndbold. Her formåede pigerne at hente en sejr, og dermed er de kommet godt i gang i 2. division.
Nordøst-pigerne kunne med god grund juble, da haluret brølede for sidste gang. Der stod 22-12 på tavlen, og dermed var den første sejr i hus. Denne sejr efterlader træner, Christian Thomasen, utroligt stolt:
“Fantastisk indsats i vores første kamp i denne række. Vi stod rigtig godt i vores forsvar, og spillede med god fart i angrebet.”
Thomasen hæfter sig også ved, at han kunne sende roser hele vejen rundt. Alle bød ind, hvilket er en fryd for en træner:
“Pigerne var som hold fantastiske, og i forsvaret var alle gode inklusiv vores målvogter Rikke. I angrebet bød alle ind, så vi var farlige fra alle pladser. Kamille og Nicoline havde godt gang i målscoringen.”
Team Nordøst møder deres næste modstandere fra Viborg HK på Vibocold Arena, Viborg. Der er kampstart onsdag den 25. januar klokken 18:00.
Kampens resultat:
22-12
til
Team Nordøst
Række: U15 Piger 2. Division