Færdselsuheld på Mariagervej i Randers NV

dato

Søndag aften kl. 20.18 skete der et færdselsuheld i et fodgængerfelt på Mariagervej i Randers NV. En 35-årig mandlig bilist overså en 73-årig kvindelig fodgænger og ramte hende med sin bil. Kvinden blev kastet op på kølerhjelmen og faldt derefter ned på asfalten.

Den 73-årige kvinde kom umiddelbart ikke alvorligt til skade, men oplevede nogle smerter og blev derfor kørt til skadestuen for at blive tjekket.

Bilisten blev sigtet for ikke at have standset for fodgængerne i fodgængerfeltet.

Kilde: Østjyllands Politi